Økonomisk nytårskommentar: 2018 bliver en kompliceret affære
Den vigtigste politisk-økonomiske begivenhed i Danmark i 2017 var forårets brede forlig om bolig-skat, der brød 15 års politisk tabu. Selvom der er skønhedspletter i aftalen, er det af stor betydning, at der nu er skabt ro på området på en måde, så boligskatten efter 2020 er låst fast i procent. Dermed følger boligbeskatningen konjunkturerne og kan fungere som samfundsøkonomisk stabilisator.
"Honourable mentioning" også til arbejdsmarkedets parter for i 2017 i en begyndende højkonjunktur at have indgået ansvarlige overenskomster, der skaber ro på det private arbejdsmarked de kommende tre år. Endnu engang er der enighed om at holde jobfest i stedet for lønfest.
Som dag og nat
2018 bliver som dag og nat med et travlt politisk forår og et efterår, hvor den politiske kalender er ryddet for initiativer i venten på folketingsvalget i foråret 2019. I januar genoptages de afbrudte forhandlinger om skattelettelser i bunden af indkomstskalaen samt den bundne opgave om at løse samspilsproblemet i pensionssystemet. Derefter går det slag i slag med energiforhandlinger, offentlige overenskomstforhandlinger og kommuneforhandlinger før sommerferien.
Økonomisk var 2017 et jubelår. Fremgangen på boligmarkedet har spredt sig til hele landet. Arbejdsmarkedet fortsætter som godmodigt lokomotiv og det er kun et spørgsmål om i hvilken måned i 1. kvartal 2018, vi rammer den højeste beskæftigelse i Danmarkshistorien. Og den virkelig gode nyhed er, at arbejdsstyrken indtil videre vokser i samme takt som beskæftigelsen. Det betyder, at vi - makroøkonomisk set - ikke i 2017 rykkede nærmere økonomiens kapacitetsgrænse.
Flest rekrutteringsudfordringer
2018 ser dog ud til at blive en lidt mere kompliceret affære. Pengepolitikken er historisk ekspansiv og det stiller ekstra store krav til finanspolitikken. Men med blandt andet engangsudbetaling af både efterlønsbidrag og for meget betalt grundskyld i 2018, ender finanspolitikken med at blive neutral, hvor den rettelig burde være kontraktiv.
Og selvom arbejdsmarkedet samlet set slet ikke er så stramt som i 2006-07, er der mismatch-problemer og sektorer med betydelig mangel på kvalificeret arbejdskraft her ved indgangen til 2018. Det gælder ikke mindst byggeriet. I syv ud af landets otte arbejdsmarkedsregioner er byggeriet den branche med størst rekrutteringsudfordringer. Det er dog ikke kun negativt. Et stramt arbejdsmarked er en gylden chance for at få marginaliserede grupper ind og få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet. Og kun hvis der sker en uholdbar acceleration i lønudviklingen, kan man begynde at tale om overophedning. Når alt det er sagt, er det vigtigt, at næsen fastholdes i reformsporet. Det er i solskinsvejr, hvor der er job at få, at man burde sætte turbo på den politiske reformproces.
Verdensøkonomien på doping
På fire år fra 2013 til 2017, er der kommet 22.500 flere beskæftigede i bygge- og anlæg. Dermed har branchen formentlig opsvingets største jobfremgang bag sig. Dansk Byggeri forventer en yderligere fremgang på tre procent i 2018 og en procent i 2019. Det bør byggebranchen kunne håndtere via 1) flere nyuddannede faglærte, 2) seniorer, der fastholdes på arbejdsmarkedet, 3) adgang til udenlandsk arbejdskraft og 4) øget digitalisering.
Hvis vi til slut løfter blikket ud over Danmarks grænser, så er det på mellemlangt sigt et faremoment, at en så stor del af verdensøkonomien populært sagt er på doping via de historisk lave renter. For hvordan vil stater, virksomheder og forbrugere reagere, når renterne før eller siden normaliseres? Det får vi de første indikationer af i USA i 2018, men formentlig først senere i EU. Her skal man huske på, at renter er "springvariable", der i princippet kan ændres hurtigt og pludseligt.
