Et italiensk joint venture går næste år i gang med at opføre en ny Storstrømsbro. (Foto: Vejdirektoratet)

Af Morten Munk Andersen 14. december 2017 00:05

Vejdirektoratet møder kritik fra fagforbundet 3F og partierne Socialdemokratiet og Enhedslisten, fordi de ikke mener, at bygherren har lavet et tilstrækkeligt grundigt baggrundstjek af det italienske konsortium, der i oktober blev udpeget som totalentreprenør på anlægget af Storstrømsbroen.

Vejdirektoratet har krævet, at konsortiet skal skrive under på, at de involverede virksomheder ikke har noget at gøre med korruption, hvidvask, bestikkelse og skattesvig.

Men det er slet ikke nok, mener forbundet og de to partier, som henviser til, at danske entreprenører har strengere betingelser, da de skal aflevere en serviceattest, hvor Erhvervsstyrelsen har hentet informationer om virksomheden fra eksempelvis domstolene, politiet og Skat.

- Det er helt oplagt, at vi må forlange, at regelsættet ændres, så der er en ligebehandling af danske og udenlandske firmaer på offentligt byggeri, siger næstformand i 3F Byggegruppen, Palle Bisgaard, til Fagbladet 3F.

De to partier har besluttet at rejse sagen i Folketinget.

- Jeg vil opfordre beskæftigelsesministeren til at tage kontakt til de italienske myndigheder. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at sikre ordnede forhold på byggeriet af Storstrømsbroen, siger Mattias Tesfaye (S), der er partiet ordfører på området, til fagbladet.

Ifølge 3F står konsortiets medlemmer ikke på en såkaldt hvidliste i Italien over virksomheder, der ikke har forbindelser til mafiaen. Men til Politiken afviser projektchef Niels Gottlieb fra Vejdirektoratet, at bygherren skal sætte særlige tiltag i gang, fordi man har valgt et hold med italienske virksomheder.

- Man skal huske på, at vi har tilbudsgivere fra flere lande, og vi kan ikke bede særligt italienske firmaer om, at de ikke må stå på en hvidliste, hvis der ikke er en tilsvarende liste i andre lande, siger han til avisen.

Juridisk godkendt
Vejdirektoratet får opbakning fra professor ved juridisk institut på Copenhagen Business School, Ruth Nielsen.

- Den entreprenør, der får kontrakten, skal leve op til reglerne i EU-direktivet og dokumentere, at de ikke har noget at gøre med sorte penge, hvidvaskning eller andet kriminelt. Når Kammeradvokaten har lavet en attest og vurderet, at det er tilstrækkeligt til at opfylde EU-direktivet, så er der juridisk ikke noget at komme efter, siger hun til Fagbladet 3F.

Politiken har i en artikel spurgt Niels Gottlieb, om det ikke indgår i overvejelserne, at der tidligere har været sager om brud på de danske overenskomster med italienske virksomheder og sager med italienske virksomheder, der har mafia-forbindelser.

Til det lyder svaret:

- Selvfølgelig indgår det i vores overvejelser, men indtil videre er vi meget tilfreds med dette italienske konsortium. Vi har ingen grund til at tro, at de skulle lave noget, som vi ikke vil være tilfreds med. Vi har ikke nogen som helst juridisk eller formel grund til ikke at skrive kontrakt med dem, siger Niels Gottlieb.