Erhvervsskoler kritiserer finansministerens regnestykke
Der må være noget galt med finansministerens regnemaskine. Det mener direktør i Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Lars Kunov.
Regeringen og Dansk Folkeparti mødte i weekenden kritik for at skrive i finanslovsaftalen, at de vil "styrke" erhvervsuddannelserne med 170 mio. kr., når erhvervsskolerne samtidig skal spare 270 mio. kr. Altså en nettobesparelse på 100 mio. kr.
Finansminister Kristian Jensen sagde i gårsdagens Information, at han ikke mener, "at man samlet set kan tale om en besparelse" på erhvervsskolerne.
Regeringen og DF har nemlig givet uddannelserne lov til at investere 250 mio. kr. i nyt byggeri.
- Aftalen tilfører 170 mio. kr. til driften plus cirka 250 mio. kr. til øget anlæg, og ja, det mener jeg, er en styrkelse, sagde Kristian Jensen.
Men de 250 mio. kr. er ikke en tilførsel af flere penge, siger Lars Kunov.
- Der er ikke tale om nye penge. Vi har bare fået lov at bruge de af vores penge, som vi har budgetteret med til anlæg i 2018. Jeg kan godt være bekymret over, hvis finansministeren mener, at en udvidelse af investeringsrammen er det samme som flere penge, siger han.
Som noget nyt er gymnasier og erhvervsuddannelser blevet underlagt en investeringsramme. Det vil sige, at der er en grænse for, hvor stor en del af deres budget, de må bruge på investeringer om året.
Erhvervsuddannelserne har bedt om lov til at overskride deres del af rammen for 2018 med 250 mio. kr., med penge hentet fra deres eget budget. Det har regeringen og DF imødekommet.
- Det havde været en katastrofe, hvis vi ikke havde fået lov at bruge de penge. Så havde vi ikke kunnet lave den kapacitetstilpasning, vi skal lave, siger Lars Kunov.
Han forklarer, at overskridelsen blandt andet skyldes nedskæringer. Nogle skoler har været nødt til at sælge bygninger fra og må derfor investere i udvidelser og tilpasninger af deres resterende bygninger.
- Det koster at skære ned, som han siger.
De 170 mio. kr., som regeringen og DF vil tilføre erhvervsuddannelserne, skal ifølge finanslovsaftalen "sikre høj kvalitet i erhvervsuddannelserne".
Men Lars Kunov siger, at der ikke bliver råd til at investere i kvalitet. Pengene vil blive brugt på at opretholde så meget af den almindelige drift som muligt, forklarer han. De 100 mio. kr., som skal spares, vil skolerne blandt andet finde ved at skære ned på det opsøgende arbejde på folkeskoler og arbejdspladser, som ellers skulle tiltrække flere elever og lærepladser.
Regeringen og DF tilfører dog 5 mio. kr., som specifikt skal gå til at øge kendskabet til erhvervsskolerne og bygge bro mellem folkeskole og erhvervsuddannelser.
Lars Kunov siger, at besparelserne også vil føre til fyringer, eftersom løn er den helt store udgiftspost for uddannelserne. Hvor mange fyringer, der bliver tale om, er dog op til de enkelte skoler at finde ud af.
Finansminister Kristian Jensen forsvarede i gårsdagens Information de årlige 2 procents besparelser på uddannelsesområdet:
- Vi forventer, at man i den offentlige sektor kan modernisere og effektivisere, ligesom man kan i det private, sagde ministeren. Men sammenligningen med den private sektor holder ikke, mener Lars Kunov.
– Kunne I ikke bare blive lige så gode til at effektivisere som det private erhvervsliv?
- Jo, det kunne vi sagtens. Men det ville forudsætte, at vi som i det private kunne bestemme over vores egen forretning, siger han.
Skolerne kan for eksempel ikke selv bestemme, hvilke eller hvor mange uddannelser de vil udbyde, eller hvor de skal udbydes henne, siger Lars Kunov.
Nogle små, specialiserede uddannelser er dyre at gennemføre. Til gengæld har de stor værdi for samfundet, fordi de specialiserede faglærte ofte trækker mange andre ansatte med sig, når de er færdiguddannede.
- Hvis vi var et privat firma, ville jeg da lukke sådan en uddannelse, fordi det er for dyrt at have den. Men det kan vi ikke, fordi vi er en offentlig institution. Så sammenligningen holder ikke, siger Lars Kunov.
Det har ikke været muligt at få et interview med finansminister Kristian Jensen, men han skriver i en mail:
- Med finanslovsaftalen har regeringen og DF ønsket at friholde erhvervsskolerne fra de tilpasninger, som de øvrige institutioner på undervisningsområdet skal gennemføre. Hvis vi ikke havde løftet investeringsrammen med 250 mio. kr., skulle erhvervsskolerne tilpasse deres investeringer i 2018 med et tilsvarende beløb. Løftet på en kvart milliard er derfor udtryk for en markant prioritering af erhvervsskolerne.
Originalartikel: https://www.information.dk/indland/2017/12/vismand-haandvaerkerfradrag-burde-vaere-afskaffet-gjort-permanent
