23948sdkhjf

Lille gård med med stor værdi

Med købet af Højgården på Sejerø sikrer Realdania By & Byg en særlig egnsbyggeskik, som næsten er forsvundet

Ved første øjekast syner den ikke af meget, men inden længe vil denne lille gård på sydsiden af Sejerø være blandt oplevelsestilbuddene på Sejerø.

Hvert år besøger op mod 40.000 turister den langstrakte ø i bugten af samme navn ud for Vestsjællands kyst. I egen båd eller med færge fra Havnsø ankommer de til den 1.200 hektar store Sejrø med knap 400 fastboende og godt 350 sommerhuse for at nyde den smukke natur og besøge de mange fortidsminder.

Den lille gård, som næsten er uændret siden opførelsen i 1873, gemmer på et sjældent velbevaret eksempel på en særlig egnsbyggeskik, sidebåndsbindingsværk.

På Højgården, som den lille gård hedder, fremstår det særlige bindingsværk helt intakt, og med Realdania By & Bygs køb vil gården nu blive restaureret og bevaret.

Bevaring af gammel byggeskik
- Trods sin beskedne størrelse rummer ejendommen både kulturhistorie, arkitekturhistorie og landbrugshistorie, siger adm. direktør i Realdania By & Byg, Peter Cederfeld.

I løbet af foråret 2018 vil arkitekter, ingeniører og håndværkere rykke ind i de knap 300 kvadratmeter for at bevare dette sjældne eksempel på en byggeskik.

Efter restaurering vil Højgården blive udlejet, og samtidig kommer gården til at udgøre endnu en turistattraktion på Sejerø.

Realdania har i forvejen gårde med særlig egsbyggeskiki blandt andet Højer og på Læsø og Ærø.
Kaptain

Højgården på Sejerø
Højgården fra 1873 er et sjældent velbevaret eksempel på en særlig egnsbyggeskik – sidebåndsbindingsværk – der var fremherskende i Vestsjælland frem til 1900-tallet.

Sidebåndskonstruktion er den ældste form for bindingsværk i Danmark, og Højgården på Sejerø er således et enestående vidnesbyrd om en ubrudt, mindst 600 år lang byggetradition.

Den firlængede gård er udført med indvendige sidebånd.
Tavlene er dels lerklinede, dels muret i ubrændte lersten.

Stuehuset, der ligger i sydlængen med udsigt over mark og hav, indeholder køkken, kammer, spisestue, storstue og en række mindre rum.

I stuehuset er de ferniserede bræddegulve, malede lofter og ådrede døre bevaret, og i køkkenet findes stadig det oprindelige inventar som gruekedel og brændekomfur.

Laden ligger i vest, mens staldene ligger i nord- og østlængen, hvor også porten ind til gården er.

Avlsbygningerne har – ligesom gårdspladsen – bevaret deres belægning af pigsten.

Driftsgårdrummene udenom gårdslængerne – abildgård (æblehave), fægård (dyrefold) og ladegård (avlsbygning) – er ligeledes bevaret.
Huse med sidebåndskonstruktion
Her var bjælkerne ikke tappet sammen men derimod samlet ved hjælp af bladsamlinger.

Søjlerne er forbundet til hinanden med udvendige eller indvendige sidebånd.
Hvis der er brugt indvendige sidebånd kan de ikke ses på ydervæggen, hvilket får huset til at se ud som om, at det kun er konstrueret af søjler og tavl.

Huse med denne konstruktion har ingen løsholter eller dokker. Konstruktionstypen var almindelig i Nordsjælland.
Kilde: danskarkitektur.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094