23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra ArkVH, Tøndermarsk Initiativet og Deas

ArkVH
Mads Preut Pedersen, 31 år, er pr. 1. februar 2018 ansat på tegnestuen hos Arkitektfirmaet Vallentin Haugland. Mads er uddannet bygningskonstruktør og har senest været ansat i HusCompagniet.

Tøndermarsk Initiativet
Erik Jespersen, 50 år, er pr. 1. januar ansat som direktør i Tøndermarsk Initiativet. Erik er udannet som landinspektør fra Aalborg Universitet. Han har endvidere en masteruddannelse i offentlig administration (MPA). Siden 2011 har han arbejdet som direktør for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune og før det, arbejdede han i en tilsvarende stilling i Fredericia.

Med over 10 års erfaring indenfor Teknik og Miljøs opgaveområder, er Erik godt klædt på til de opgaver, der venter ham i Tøndermarsken. Han skal holde de mange projekter på rette spor, og han kommer til at tage stilling til både de aktuelle og de mere langsigtede udfordringer. Han afløser projektchef Karsten Jensen som fra 1. januar skal være chefkonsulent ved Teknik og Miljø i Tønder Kommune.

Deas
Peer Arvid Jensen, 53 år, er tiltrådt som senior erhvervschef i ejendomsforvaltningsselskabet Deas.

Peer er uddannet statsaut. ejendomsmægler og valuar og kommer med en lang erfaring fra ejendomsbranchen, senest som udlejningschef i Newsec Datea.

Hans primære fokus bliver effektiv udlejning af kontor-, butiks- og lagerlejemål på vegne af Deas’ kunder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094