23948sdkhjf

Boligprojekter løfter Årstiderne Arkitekter til nye højder

Omsætningen har passeret 200 mio. kroner, og bundlinjen følger med i nyt rekordregnskab.

Administrerende direktør Torben Klausen fra Årstiderne Arkitekter var forsigtig optimist, da han for et år siden kiggede ind i krystalkuglen efter fremlæggelsen af et rekordhøjt 2015/16-resultat.

Tjener millioner på intelligent bygningsdrift

Da krisen var allerværst, og der blev skåret helt ind til benet i kerneforretningen, valgte Årstiderne Arkitekter at investere massivt i at udvikle et system til intelligent bygningsdrift.

Det skulle vise sig at være en rigtig god beslutning. For Eseebase, som det nye forretningsområde kom til at hedde, har også i regnskabsåret 2016/17 bidraget stærkt til det samlede resultat. Således kommer 14,5 mio. kroner af årets overskud fra arkitektforretningen, mens Eseebase-aktiviteterne bidrager med 9,8 mio. kroner, hvilket er en anelse mindre end i fjor:

- I Eseebase er vi i gang med en spændende internationalisering af virksomheden, og vi er blevet bekræftet i, at der er et marked for produkterne i de lande, vi foreløbig har taget hul på. Samtidig udvikler vi hele tiden nye avancerede produkter og ydelser til vores kunder. Det forventer vi os en del af på lidt længere sigt, siger Torben Klausen.

Eseebase A/S har i det forgangne år i gennemsnit beskæftiget 31 medarbejdere. Hertil kommer 103 medarbejdere i virksomhedens datterselskab i Bangladesh.

Selskabet er i årets løb blevet udskilt fra Årstiderne Arkitekter, Group A/S og vil fremover ikke indgå i koncernregnskabet.

- Vi kan jo ikke blive ved med at slå rekorder, sagde direktøren.

Men det kunne de. Det netop offentliggjorte årsregnskab viser, at omsætningen er steget med 21 procent og har passeret 200 mio. kroner, mens det ordinære resultat er forbedret med en håndfuld millioner til 24,3 mio. kroner før skat. På begge parametre er der tale om ny rekord.

- Væksten har været specielt kraftig inden for boligsegmentet, men der er også realiseret vækst i de øvrige forretningsområder, siger Torben Klausen.

50 nye kollegaer
Årstiderne Arkitekter har blandt andet været med til at opføre PFA's hovedsæde Marina Park og nye boligbyggerier på Grønttorvet og på Sluseholmen i København. Hjemme i Silkeborg er virksomheden arkitekten bag det nyligt indviede fodboldstadion Jysk Park, og på grunden, hvor det gamle Silkeborg Stadion lå, tegner virksomheden 80 nye boliger for pensionsselskabet PFA.

Den markante vækst har medført, at Årstiderne Arkitekter i årets løb bød velkommen til intet mindre end 50 nye kollegaer, som er fordelt mellem kontorerne i København, Silkeborg, Herning og Aarhus. Virksomheden beskæftiger i dag cirka 360 medarbejdere, heraf 260 i Danmark.

- Vi er specielt glade for, at vi er lykkes med at integrere så mange nye medarbejdere uden tab af effektivitet og dermed indtjening. Vi har i årets løb investeret kraftigt i videreuddannelse. Eksempelvis har samtlige medarbejdere gennemført et internt uddannelsesforløb i projektledelse. De løbende kompetenceløft, vi gennemfører i organisationen, er helt klart medvirkende til, at vi kan håndtere en stor vækst i medarbejderstaben uden tab af momentum, siger Torben Klausen.

Årstiderne Arkitekter Group A/S
mio. kr. 2016/17 2015/16
Nettoomsætning 173,8 135,7
Resultat af primær drift 14,3 7,2
Resultat før skat 14,5 7,0
Årets resultat 12,3 5,5
Balancesum 95,5 73,2
Egenkapital 29,5 25,6
Antal ansatte 176 143
Regnskabsåret dækker perioden 1. juli til 30. juni.

Easeebase A/S
mio. kr. 2016/17 2015/16
Bruttoresultat 25,3 23,6
Resultat af primær drift 9,6 10,5
Resultat før skat 9,8 10,7
Årets resultat 7,5 8,1
Balancesum 29,0 30,9
Egenkapital 14,0 14,7
Antal ansatte (gns.) 31 28
Regnskabsåret dækker perioden 1. juli til 30. juni.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109