23948sdkhjf

Silvan skifter direktør efter ni år

Freddy Lauridsen stopper som direktør for Silvan, hvor han har været chef siden 2008. Det meddeler byggemarkedskæden selv i en pressemeddelelse.

Nyheden kommer bare fire måneder efter, Silvan – der har 42 byggemarkeder rundt om i landet og beskæftiger omkring 1.400 medarbejdere – blev solgt af Stark Group til den tyske kapitalfond, Aurelius.

- Freddy (Lauridsen, red.) har i det seneste år succesfuldt drevet salgsprocessen af Silvan til den tyske kapitalfond Aurelius, og Silvan er nu klar til at stå på egne ben, siger bestyrelsesformand Jesper Lien.

Han overtager selv posten som adm. direktør for Silvan, indtil at en permanent afløser på posten er fundet.

- Det bliver svært at sige farvel til alle de dygtige medarbejdere i Silvan, men jeg er sikker på, at de er i trygge hænder hos Aurelius og får en spændende og succesrig fremtid sammen, siger Freddy Lauridsen, der betegner tidspunktet for direktørskiftet som ”nøje valgt”.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127