Dine ansatte taler dårligere engelsk end du tror
|
Udenlandsk ejede firmaer
Firmaers andel af de ansatte i den private sektor er 21 procent – eller hvad der svarer til 290.000 fuldtidsansatte
Lidt over 6.400 virksomheder i Danmark, har udenlandske ejere Virksomhederne omsætter for 845 mia. kroner eller 23 procent af den samlede omsætning i den private sektor |
Danske virksomheder har flere problemer end blot at finde dygtige medarbejdere.
Flere og flere virksomheder i Danmark har nemlig engelsk som koncernsprog, har en udenlandsk ejer eller en stor andel af aktiviteter og produktion i udlandet. Og det udfordrer de nye ansatte, der skal kunne kommunikere på engelsk.
Men det kniber langt mere end de selv tror. Specielt når det er firmatelefonen, der ringer. For så er det ikke nok at hyggesnakke.
Så stilles der krav til både præcision, fagsprog, nuancer og forståelse af kulturelle forskelle i forretningskultur.
Og det erkender de færreste ansatte, hvor jobansøgningen rask væk fortæller, at de taler flydende engelsk.
- Vi tror at vi er bedre, end vi egentligt er. Og ofte undervurderer virksomheden selv, hvor store sproglige krav der stilles, når de arbejder internationalt. Så hvis ikke nyansatte medarbejdere kommer fra en virksomhed, hvor engelsk er hovedsproget, så er der en opgave for ledelsen, forklarer Anders Klitmøller.
Han er lektor ved Syddansk Universitets Institut for sprog og kommunikation og har tidligere gennemført en stor analyse af netop engelsk betydning for firmakommunikationen - og de udfordringer det giver erhvervslivet.
Vi opdager det ikke
For det er ikke kun når møder, samtaler i produktudviklingsafdelingen eller ledelsen skal tale engelsk indbyrdes, at der opstår fejl. Rundt om på kontorerne går det endnu værre:
|
De udenlandske chefer
21 procent af privatansatte har en udenlandsk chef
28 procent af industrien har udenlandske ejere 67 procent er ejet af firmaer indenfor EU Kilde: Danmarks Statistik |
- Virksomhederne støder specielt på problemer, når de begynder at udlicitere opgaver og derfor skal køre kommunikationen virtuelt via e-mail eller telefonen. De medier begrænser nemlig vores mulighed for at udtrykke os. Det kan et videomøde hjælpe på, for så kan man se hinanden og eksempelvis finde en teknisk tegning frem, når man fornemmer, at man taler forbi hinanden. Det kan man ikke på mail eller i telefonen, og det giver konflikter, konstaterer Anders Klitmøller.
Selv om hans undersøgelse viser, at danskernes engelsk niveau er højt i forhold til andre lande, er der et hul netop, når det gælder om at kunne tale om faglige problemstillinger. Og derfor må ledelsen gribe ind:
- Der har været en tendens til ikke at tillægge det sproglige, en tilstrækkelig rolle. Og det får konsekvenser, specielt hvis virksomheden lægger videnstunge opgaver ud til for eksempel til Kina eller Indien. Ledelsen undervurderer de økonomiske konsekvenser af at de tidslinjer og gates, der skal holdes i et projekt, bryder fuldstændigt sammen eller at man ikke får produkter til tiden på grund af sproglige misforståelser, forklarer Anders Klitmøller.
- Det ledelsen skal gøre, er at prioritere sprogpolitikken, opkvalificere medarbejderne og arbejde med de kulturelle forskelle. For det er ikke sikkert, at medarbejderne selv erkender at det kniber, lyder hans råd.
