Nyt om navne
Niras
Tom Heron, Niras’ direktør i Aarhus, fylder 50 år fredag 3. november.Tom Heron er direktør for 270 ansatte på kontoret i Aarhus med koncernansvar for forretningsområderne energi, vand, miljø og informatik.
Han vendte sidste år tilbage til firmaet fra en stilling som teknisk direktør i Horsens Kommune, hvor han arbejdede i knap fem år.
Bortset fra sin afstikker til Horsens har Tom Heron været hele sin karriere i Niras, siden han som ung, nyuddannet geolog i 1993 blev ansat på firmaets daværende kontor i Viborg.
Privat holder fødselsaren af at suse afsted på en motorcykelbane med næsten 300 km i timen, eller forsøge sig med front loopes på et surfbræt i Tenerife i 19 sekundmeter hård vind.
- Jeg går ikke så meget op i tallet. For mig handler det bare om at leve mit liv fuldt ud og gøre de ting, som jeg kan i de faser, jeg befinder mig i nu og her. Om tyve år kan jeg måske ikke ride på de store bølger og lave front loops. Men det kan jeg nu, så det gør jeg, siger Tom Heron.
Skovhus Architects A/S
Jacob Ilsøe er ny administrende direktør for Skovhus Architects A/S, hvor han også er trådt ind i bestyrelsen. Han har erstattet Kim Skovhus på begge poster, mens også Marcus Róin Skovhus og Philip Róin Skovhus er trådt ud af bestyrelsen. Ind er kommet Kim Peter Jensen og ny formand Thomas Bolding Rasmussen (kilde: CVR).
Sydkystens VVS & Gasteteknik ApS
Engin Özer er udtrådt som bestyrelsesformand for Sydkystens VVS & Gasteteknik ApS (kilde: CVR).
VVS.dk ApS
Bo Jacobsen har forladt posten som administrerende direktør for VVS.dk ApS (kilde: CVR).
Schiedel Skorstene A/S
Torben Mikkelsen er indtrådt i bestyrelsen for Schiedel Skorstene A/S, mens Stefan Kranewitter er gået den anden vej (kilde: CVR).
Toftegaard Byg ApS
Alan Jan Wyon Sergeant er indtrådt i bestyrelsen for Toftegaard Byg ApS, mens Birthe Grete Christophersen er trådt ud (kilde: CVR).