DAGENS LEDER: Italiensk is i maven gav pote på Storstrømmen
Det var italienerne, der havde den koldeste is i maven og den laveste pris, som var hovedfaktoren i udbuddet på den nye Storstrømsbro. 70 procent af udbuddet gjaldt prisen, og 30 procent af udbuddet gik på kvaliteten.
Det paradoksale er, at det faktisk var to danske virksomheder, nemlig Aarsleff og Rambøll, der sammen med tyske Züblin kunne levere den bedste kvalitet.
Men sådan skulle det ikke være. Prisen er den overvejende faktor, og her var italienerne stærkest.
Det er konkurrencens vilkår, men mange vil nok tænke, at nu går det galt igen. Vi har mange og blandede erfaringer med sydeuropæiske virksomheder i Danmark, men en konkurrence er en konkurrence, og det ville formentligt alligevel knibe, hvis danskerne selv skulle stå for alle infrastrukturprojekterne.
Sporene skræmmer dog en smule. Tag bare italienske Ansaldo Bredo på Metroprojektet i København og senest spanske Inabensa på Niels Bohr-bygningen.
Da Storebælt i sin tid blev bygget, blev vejbanerne faktisk også lavet i Italien. Så vi er godt bekendt med italiensk anlægsbyggeri på godt og ondt.
Det vigtige budskab er her, at den kvalitet, som er blevet udbudt fra vinderholdet, er overbevisende, og ikke mindst at projektet er fornuftigt skruet sammen. Den store gevinst ligger i den indledende dialog, og at entreprenøren er med fra start. Dermed får man også forventningerne til projekt og afvikling afstemt, og en masse problemer kan undgås.
