39 kommuner opkræver stadig dækningsafgift
Af Liv Arnth Jørgensen
Mens hovedparten af landets kommuner har afskaffet dækningsafgiften, så hænger 39 kommuner stadig fast med det yderste af neglene.
En ny opgørelse fra Dansk Byggeri af dækningsafgiften i 2018 viser, at de senere års positive tendens med at sænke eller helt afskaffe afgiften er gået i stå, og to kommuner, Holbæk og Halsnæs, genindfører dækningsafgiften, mens 11 kommuner sænker afgiften marginalt.
- Vi har ellers set en god tendens de senere år, hvor flere kommuner helt har afskaffet afgiften, mens andre kommuner har sænket den væsentligt. Og selv om det er positivt, at 11 kommuner sænker afgiften, så havde jeg håbet, at flere kommuner ville afskaffe afgiften i 2018, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri Morten Kamp Thomsen.
Han mener ikke, at den aktuelle økonomiske situation berettiger dækningsafgiften.
- Den danske økonomi er i vækst, og skattegrundlaget stiger i kommunerne, blandt andet fordi flere er i arbejde, lønnen stiger, og færre er på overførselsindkomst. Dækningsafgiften er en særskat på at drive virksomhed, og hvis pengene blev i virksomhederne, kunne de bruges til at forbedre forretningsgrundlaget og skabe flere arbejdspladser, siger Morten Kamp Thomsen.
Fra blåt til rødt
Dansk Byggeri laver hvert år en erhvervsanalyse, hvor kommunerne bliver vurderet på en lang række parametre. Holbæk lå i erhvervsanalysen 2017 på en fjerdeplads. Havde kommunen indført dækningsafgiften på to promille i år, ville Holbæk i stedet være ude af en top 10. Halsnæs blev i år rangeret som nummer 36 og vil næste år opkræve en dækningsafgift på fem promille. Den afgift ville i år have sendt kommunen ned i den tungere ende af skalaen.
Halsnæs kommune har ikke opkrævet dækningsafgift siden 2014, men efter tre-afgiftsfrie år vil virksomhederne i Halsnæs igen blive pålagt afgiften.
Det skyldes ikke, at man i kommunen ønsker et dårligere erhvervsklima, men at flertallet er vendt, oplyser kommunikationsafdeling.
Ud af 21 pladser i byrådet havde de borgerlige partier de 11 og dermed et flertal. Men da et byrådsmedlem flyttede ud af kommunen og dermed måtte nedlægge sit mandat kom en suppleant ind i stedet.
Det betød, at det blå flertal var væk, for Venstre-suppleant Qasam Ahmad var siden valget skiftet til Alternativet. Dermed var der i kommunen flertal for en anden erhvervspolitik og det gav et comeback til dækningsafgiften.
Der tegner sig et mønster i opkrævningen af dækningsafgiften, viser analysen. Langt hovedparten af kommunerne i Jylland og på Fyn opkræver ikke dækningsafgift, mens de fleste i Nordsjælland og alle i Hovedstadskommunerne opkræver dækningsafgifter, der ligger tæt på de maksimale 10 promille.
Desuden opkræver alle de større byer som Aalborg, Århus, Odense og København dækningsafgift.
- Den økonomiske optur gælder jo også for de store byer og den østlige del af Danmark. Jeg undrer mig over, at vækstcentrene, som storbyerne er, fortsat opkræver så høje afgifter hos deres lokale erhvervsvirksomheder, siger Morten Kamp Thomsen.
