23948sdkhjf

Odense-arkitekt skal modernisere skole i Grindsted

Casa Arkitekter vil inddrage skolens elever og personale i designprocessen

Byrådet i Billund Kommune har vedtaget en helhedsplan, der betyder, at Vestre Skole i Grindsted i 2018 skal renoveres og udvides for omkring 40 mio. kroner.

Nu er der sat navn på en totalrådgiver, og opgaven er tilfaldet Casa Arkitekter med Moe som rådgiver.

Håndværkerne forventes at rykke ind på skolen i slutningen af 2018, hvorefter hele moderniseringen vil være afsluttet i starten af 2020.

Vestre Skole er en af Billund Kommunes største skoler med omkring 650 elever. Hovedbygning og gymnastiksal er opført i 1969, mens bygningerne til indskoling og SFO samt musik og billedkunst er opført i henholdsvis 1998 og 2005.

I børnehøjde
Hos Casa Arkitekter oplyser partner Birgit Rasmussen, at skolens elever og personale undervejs vil blive inddraget i designprocessen.

Det vil tegnestuen blandt andet sikre ved løbende at afholde workshops, være til stede i skoletiden fra start til slut og give brugerne mulighed for at udfordre hinanden og ikke mindst arkitekterne selv.

- Som arkitekter glæder vi os over samarbejdet med en ambitiøs og innovativ bygherre og er utrolig spændte på at arbejde sammen med eleverne i børnehøjde. Vi tror på, at denne indgangsvinkel kan være med til at nedbryde vanetænkning og sætte turbo på en visionspræget dialogproces, siger hun.

Fem arkitektfirmaer var prækvalificeret i konkurrencen. Foruden Casa Arkitekter var det Kjaer & Richter, GPP Arkitekter, Pluskontoret samt Atra Arkitekter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.35