Politikere reformerer de forberedende tilbud til unge
Af Liv Arnth Jørgensen
Alt for mange unge forlader folkeskolen uden at være klar til at tage en ungdomsuddannelse.
Indsatsen for at få den gruppe videre i uddannelsessystemet skal derfor styrkes, mener en bred kreds af Folketingets partier, der i sidste uge besluttede at reformere det forberedende område.
Aftalepartierne er enige om, at en række af de nuværende forberedende tilbud lægges sammen til en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU), der kommer til at vare op til to år. Den nye Forberedende Grunduddannelse skal gøre unge under 25 år klar til fagligt, personligt og socialt at gennemføre enten en erhvervsuddannelse eller en anden ungdomsuddannelse eller få varigt fodfæste på arbejdsmarkedet.
|
Det mener LO
Næstformand i LO, Ejner K. Holst om FGU-aftalen:
– Vi har brug for at række en hjælpende hånd til de unge mennesker, som kommer ud af grundskolen og har svært ved at komme videre. Og det synes jeg, at politikerne har fundet en rigtig god løsning på her, som også tager højde for, at nogle unge mennesker har brug for en mere praktisk baseret tilgang. |
Ambitioner for de unge
I dag er det kun hver fjerde, der starter i et forberedende tilbud, som har en ungdomsuddannelse, når de er fyldt 24 år.
Trækker i ydelse
Den Forberedende Grunduddannelse bliver landsdækkende og der skal derfor være én skole per kommune, dog flere skoler i de større kommuner og ingen skoler i kommuner, hvor der ikke er tilstrækkeligt elevgrundlag, og at det ender i omegnen af 90 skoler. Aftalen indeholder også et krav om, at kommunerne skal etablere en sammenhængende, koordineret ungeindsats, som får til opgave at sikre den unge den nødvendige støtte og hjælp til at realisere sin uddannelsesplan. I den sammenhæng skal den unge i målgruppen tildeles en kontaktperson, som hjælper den enkelte på vej til uddannelse eller job.
Der er desuden aftalt en skoleydelse på FGU, der samtidig er et pædagogisk redskab, da skolerne kan trække i ydelsen, hvis den unge udebliver uden lovlig grund. Ydelsen ligger på et niveau med SU, hvor det ikke kan betale sig for den unge at vælge FGU fra for i stedet at være på uddannelseshjælp.
|
Det siger DA om aftalen
Uddannelseschef i Dansk Arbejdsgiverforeninge, Jannik Bay siger om FGU:
– Det uddannelsestilbud, vi lige nu har på det her område, er alt, alt for kompliceret. Det nytter ganske enkelt ikke noget, at vi stiller unge, der i forvejen har svært ved at komme i gang med job eller uddannelse, over for så komplekst et system. AVU, FVU, OBU, KUU, EGU – intet under, hvis de unge farer vild blandt alle de forkortelser. Den ny forberedende grunduddannelse er derfor rigtig godt nyt for de unge. Vi glæder os også over at kommunerne får et væsentligt medansvar for finansieringen af det nye FGU. Det skaber en klar kobling til kommunernes indsats i folkeskolen, hvor der er behov for tidligt at forebygge de unges udfordringer, så de kommer godt videre efter folkeskolen. |
Netop skoleydelsen var et vigtigt punkt for SF i forhandlingerne.
- For SF har det været et klokkeklart krav, at den skoleydelse som Regeringen slagtede og skar ned på sidste år skulle hæves, og det er vi lykkedes med. Skoleydelsen bliver hævet, der bliver forsørgertillæg, støtte til transport og krav om mad på skolerne til eleverne, siger partiets uddannelses- og undervisningsordfører, Jacob Mark.
Flere på erhvervsuddannelser
Aftalepartierne er samtidig enige om senere i efteråret at se nærmere på at give kommuner bedre muligheder for at oprette udskolingstilbud, som kan øge de unges interesse for og søgningen til erhvervsuddannelserne.
Aftalen bygger på anbefalinger fra ekspertgruppen om bedre veje til en ungdomsuddannelse. I forlængelse af ekspertgruppens anbefalinger fremlagde regeringen den 10. maj 2017 sit politiske udspil "Tro på dig selv - det gør vi", som bygger på anbefalingerne fra ekspertgruppen. Med i aftalen er regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre.
|
Initiativer i FGU-aftalen
|
