Jubilæumsdag for betonfolket ser fremad
Der var praktikere, forskere, teknikere, ingeniører, rådgivere og udførende. Med 338 deltagere til Dansk Betondag 2017 kunne arrangørerne fra Ingeniørforeningen IDA og Dansk Betonforening fejrer 70-års jubilæet med rekorddeltagelse.
Dansk Betonforening blev startet i 1947 under navnet Dansk Ingeniørforenings Arbejdsgruppe for Beton og Jernbeton.
Siden har foreningen skiftet navn to gange og har i de seneste år fået et ry for at samle flere branchegrupper, fra bygherren over producenten til entreprenøren.
Flere udstillere
Med en lang række eksperter i front bød dagen på en vitamininsprøjtning til en branche, der oplever forandringens vinde blæse med fuld styrke.
Cementproduktion i dag bidrager med fem procent af den menneskeskabte CO2-udledning.
Derfor har spørgsmålet om cirkulær økonomi og genanvendelse af nedknust beton fået ny aktualitet; blandt andet tydeliggjort hos flere af de udstillende virksomheder, som deltagerne søgte ind til i pauserne under de mange indlæg.
Således kunne Dankalk, som var en af deltagerne, fortælle, at virksomheden har implementeret kvalitetsstyringssystemet ISO 9001 i deres kalkbrud i Aggersund. På samme måde er det, ifølge Dankalk, lykkedes at reducere miljøbelastningen så meget, at virksomheden i dag er certificeret efter den internationale miljøstandard ISO 14001.
Men en ny bæredygtigt udvikling i betonproduktion var ikke dagens eneste emne. Ny teknologi og robotter til betonproduktion fyldte også en del.
Ny teknologi
Direktør i Odico, Anders Bundsgaard, kunne for eksempel fortælle om arbejdet med at gøre kløften mellem kravet til industriel masseproduktion og de håndbyggede huse mindre.
- De fleste af os kører rundt i biler bygget af robotter. Husene er til gengæld bygget i hånden. Men sådan bliver det ikke ved med at være. At programmere en robot og fodre den med 3D-tegninger bør i fremtiden være lige så let som at bruge en hammer, håber Anders Bundsgaard.
Han blev suppleret af Kaare Flindt, afdelingsleder i NCCs afdeling for innovation og koncepter, der med sit indlæg om 3D-printet beton pointerede, at hvis teknologien skal gå rent ind hos arkitekterne, skal det også være pænt at se på, og byde på variation i former og struktur.
At bevare overblikket
- Det er nu muligt, og det kan også lade sig gøre at forprogrammere robotten, så den arbejder med forskellige grader af betonstyrke, alt efter hvor behovet er størst. Det kan spare mange ressourcer, forklarede Kaare Flindt.
Andreas Kragh, afdelingsleder hos MT Højgaard, var også begejstret for de ny teknologiske muligheder.
VDC (Virtual design and construction) har med de såkaldte 5D-modeller (læs også side 22) givet helt nye muligheder for at bevare overblikket i store anlægsprojekter.
Ikke mindst hvis man supplerer med knivskarpe dronebilleder af en omskiftelig byggeplads.
Men man kommer ikke sovende til de store resultater.
- Det koster blod, sved og tårer blot at kunne afspille den første 3D-film, fordi der er mange typer af modeller til at løse opgaven. Der er masterplan, tilbudsmodel, grænseflademodel, overslagsmodel, udførelsesmodel. Så det er komplekst at få styr på den svære grænsefladekoordinering, sagde Andreas Kragh, der med sit indlæg kunne føje sig selv til 70 års oplysning om beton og beslægtede emner, som foreningen under Ingeniørforeningen IDA har stået for.