23948sdkhjf

Metrobyggeriet bød på store mængder jord og genanvendelige materialer

Nordic Recycling Company - i daglig tale kaldet Norrecco - har blandt andet stået for håndteringen af forurenet jord og oparbejdning af genanvendelige materialer fra metrobyggeriet i København. Norrecco har et stort fokus på miljø og genanvendelse af materialer, og en af virksomhedens specialer er at sortere og knuse beton, som efterfølgende kan laves om til nye byggematerialer af høj kvalitet, der eksempelvis anvendes til veje.

På metrobyggeriet har Norrecco arbejdet tæt sammen med CMT’s miljøafdeling i håndteringen af det overskydende jord.

- Det er nogle virkelig store mængder jord, vi har håndteret fra metrobyggeriet, og når man flytter jord i Danmark, skal alt dokumenteres. Derfor er vi glade for, at vi har haft så godt et samarbejde CMT´s egen miljøafdeling, hvor vi både har fungeret som modtager af jorden, og som samarbejdspartner i forhold til myndigheder og overholdelse af miljøregler, forklarer Peter Arevad, salgsdirektør hos Norrecco.

Københavns Kommune forudså de store mængder jord og tunnelmuck, der ville blive tilovers fra udgravningerne af metrobyggeriet. Der blev derfor etableret to depoter i Københavns Nordhavn til blandt andet dette formål, og Norrecco har med sine egne behandlingsanlæg kapaciteten til at håndtere det jord, der ikke kan køres direkte på depot. På virksomhedens egne moderne anlæg i Nordhavnen og på Prøvestenen, modtager Norrecco jorden og står for kartering og jordanalyser, når der er en mistanke om forurening. Hvis jorden er f. eks olieforurenet, renses den på egne anlæg. Det har dog kun været en moderat procentdel af den samlede volumen fra metrobyggeriet, der har været stærkt forurenet.

Netop den høje genanvendelsesværdi er vigtig for Norrecco. Virksomheden har et klart mål for øje om at skåne miljøet så meget som muligt, og genanvendelse sparer enorme ressourcer. De miljørigtige løsninger er sammen med ønsket om at være der for kunden, når behovet opstår, vigtige hjørnesten i Norrecco´s måde at drive forretning på.

 - Vi er meget fleksible, og vi er der for vores kunder - anytime. Om det så kræver, at vi arbejder på skæve tidspunkter, så gør vi gerne det. På metrobyggeriet havde vi dedikerede medarbejdere kun til at varetage det projekt, og vi har ofte taget folk ind i weekenden, hvis det var nødvendigt. Vi er altid tilgængelige, da det er vigtigt, at vi er der, når behovet opstår - det er vores tilgang til alle vores projekter, slutter Peter Arevad.

FAKTABOKS Norrecco A/S

  •  Modtager overskudsjord til kartering, sortering og rensning på egne anlæg
  • Modtager bygge & anlægsaffald til sortering, genanvendelse og nyttiggørelse og arbejder hele tiden med optimering af den samvittighedsfulde miljørigtige genanvendelse
  • Er certificeret efter ISO 14001.
  • Arbejder på løbende at nedbringe virksomhedens aftryk på naturlige ressourcer, herunder forebygge forurening.
  • Sælger veldokumenterede genbrugsmaterialer til kunder, der er et fuldgyldigt alternativ til naturlige råstoffer
  • Findes på norrecco.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.101