Styr på sikkerheden
Traffics A/S har været en del af metrobyggeriet, siden de startede med at bryde jorden. Firmaet sørger for trafikomlægninger og sikkerheden omkring de 22 sites, hvor metrobyggeriet kommer op gennem jorden enten i form af en kommende metrostation eller som et skakthul. Derudover er der 900 brønde rundt i København, som styrer grundvandspumpningen. Dem afspærrer Traffics i tilfælde af fejlmeldinger eller udskiftning af målerne. Endelig sørger virksomheden for tilsyn med alle de midlertidige skilte.
- Vi kører rundt to gange dagligt i hverdagen og en enkelt gang i weekenden, hvor vi rejser væltede skilte op eller udskifter defekt materiale. Disse runderinger bliver dokumenteret ved hjælp af både foto og GPS. Vi er meget pertentlige med at tingene står korrekt og fungerer, fortæller projektleder Morten Facius fra Traffics.
Traffics er et danskejet selskab, der leverer alle former for afspærring og skilte i forbindelse med vejudvidelser, anlægsprojekter og andet byggeri. Firmaet både sælger og udlejer materiel og produkter til afspærring, ligesom de leverer samlede løsninger, som det er tilfældet ved metrobyggeriet.
- For CMT har vi hjulpet med skiltning, afspærring og omdirigering af trafik. Det gælder om, at trafikken glider, og at folk bliver oplyste om ændringerne, så der ikke opstår farlige situationer, og det har vi stor erfaring med. Alt det udstyr, vi arbejder med, er godkendt af Vejdirektoratet, og de løsninger, vi foreslår, er gennemarbejdede og gennemtestet. Vi kan levere materiel og løsninger til alt fra omfattende brorenoveringer og motorvejsudvidelser til helt små afspærringsopgaver. Det er selvfølgelig særligt udfordrende at arbejde i en travl by som København. Her må vi oftest arbejde om aftenen og natten, så vi generer så lidt som muligt. Men det er og har været en både stor og meget spændende opgave, som meget godt viser vores fleksibilitet, og hvordan vi tilpasser os kundens behov, siger Morten Facius.
Traffics A/S blev etableret i 2006 og leverer alle former for afspærring. Firmaet udlejer og sælger gennemtestede produkter fra udvalgte leverandører i Europa og har selv designet flere produkter for at kunne tilbyde en høj kvalitet. Traffics udarbejder blandt andet selv skilteplaner og indhenter de nødvendige tilladelser fra myndighederne. De har gennem årene erhvervet sig stor knowhow om rådgivning, skilteplaner, afspærringer, tilsyn, belægninger, materialer, regler og hvad der fungerer i enhver situation. Virksomheden har hovedsæde i Gadstrup på Sjælland og afdelinger i Jylland, og dækker derfor hele landet. Findes på: www.traffics.dk |