23948sdkhjf

Dong Energy skifter navn

Energikæmpens navn afspejler ikke det, virksomheden ønsker at være

Dong Energy er oprindeligt en forkortelse af Dansk Olie og Naturgas og dermed et navn, der hører en fossil fortid til.

Med koncernens skifte fra sort til grøn energi, er det derfor oplagt også at skifte Dong-navnet ud. Derfor hedder Dong Energy frem-over Ørsted.

Det afslørede Dong Energys adm. direktør Henrik Poulsen på et pressemøde i går.

- 2017 vil blive husket som året, hvor havvind blev billigere end sort energi, hvilket afspejles i de seneste udbud af havvind i Tyskland og Storbritannien. Det har aldrig været tydeligere, at det er muligt at skabe en verden, der er udelukkende kører på grøn energi. Tiden er nu inde til, at vi skifter navn for at vise, at vi ønsker at være med til at skabe en sådan verden, siger Henrik Poulsen.

Hyldest til H.C. Ørsted
Ørsted henviser til den danske videnskabsmand Hans Christian Ørsted (1777-1851). Ørsted stod i spidsen for flere banebrydende videnskabelige opdagelser, blandt andet opdagelsen af elektromagnetismen i 1820, hvilket lagde kimen til nutidens måde at producere strøm på.

I forbindelse med navneskiftet til Ørsted vil der blive lanceret et nyt logo og en ny brand-identitet.

Afspejler forståelse for naturen
Den nye brand-identitet er inspireret af den danske designtradition ved at være enkel, funktionel og menneskelig og bidrage til en bæredygtig livsstil. Brand-identiteten vil rumme hele farvespektret og er inspireret af den skandinaviske natur og den danske 1900-tals kunstner Vilhelm Lundstrøm.

Dong Energy har i forbindelse med navnejagten været gennem godt 3.000 mulige navne.

- Vi har gjort et stort arbejde for at finde det rette navn og den rette brand-identitet til vores virksomhed. Vores nye navn er en hyldest til H.C. Ørsteds nysgerrighed, engagement og interesse for naturen, og vores brand-identitet afspejler den nytænkning og dybe forståelse af naturen, som er afgørende for at kunne skabe en verden, der udelukkende kører på grøn energi, siger Henrik Poulsen.

Navneskiftet træder i kraft 6. november i år.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11