23948sdkhjf

Cowi-topchef bliver ny formand for DI

Cowis adm. direktør, Lars-Peter Søbye, sætter sig i formandsstolen hos landets største arbejdsgiver- og erhvervsorganisation, DI.

Lars-Peter Søbye blev valgt til formand i dag af DI’s hovedbestyrelse og har været aktiv i DI gennem mange år.

Han sidder i dag som medlem af DI’s Erhvervspolitiske Udvalg og er ligeledes formand for advisory board i DI Global Talent.

- Det afgørende for mig er, at DI også fremover skal være den store, samlende organisation for små og store virksomheder overalt i landet - og på tværs af brancher. DI har en helt central opgave at løfte med at tænke i helhedsløsninger, der kan styrke hele Danmarks vækst og velstand, siger Lars-Peter Søbye i en pressemeddelelse.

Mangel på medarbejdere
Han fremhæver manglen på kvalificerede medarbejdere som ét af de vigtige områder, hvor DI i samarbejde med regeringen og Folketinget skal være med til at finde nogle løsninger, der kan bringe Danmark fremad.

- Danmark er et lille, men stærkt land, hvis vi fokuserer på det, vi er bedst til og samler kræfterne. Vi har et positivt image inden for alt fra design, innovation, bæredygtighed og liveability. Men vi kan gøre meget mere for at fremme Danmarks image som et godt sted at arbejde for udenlandske talenter. Det bør vi samarbejde om at gøre bedre, siger Lars-Peter Søbye.

Om baggrunden for at vælge Lars-Peter Søbye skriver DI i pressemeddelelsen, at han står i spidsen for en international dansk virksomhed, som samarbejder med kunder og interessenter på tværs af mange brancher såvel som den offentlige og private sektor.

Desuden har Lars-Peter Søbye markeret sig i fora og debatter om innovation og bæredygtighed samt udviklingen af dansk erhvervsliv og samfundet.

Afløser IBM-direktør
Lars-Peter Søbye afløser managing director og bestyrelsesformand Lars Mikkelgaard-Jensen fra it-virksomheden IBM Danmark, der selv har valgt at forlade formandsposten. 

Lars Mikkelgaard-Jensen afløste den tidligere formand, Jesper Møller fra Toms Gruppen A/S, på formandsposten i april 2012.

Lars-Peter Søbye

  • Født 13. februar 1960
  • Gift, har en datter og en søn
  • Uddannet fra Aalborg Universitet, mastergrad som civilingeniør
  • 2008- Adm. direktør, Cowi A/S
  • 2005-2008 Regionsdirektør, Danmark, Cowi A/S
  • 2002-2005 Diverse dvisonsdirektørposter, Cowi A/S
  • 2000-2002 Regionsdirektør, Aarhus, Cowi A/S
  • 1997-2000 Landechef, Oman, Cowi and partner
  • 1993-1997 Regionsdirektør, Aarhus, Cowi A/S
  • 1986-1993 Diverse ledelsesposter, Aarhus, Cowi A/S
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.252