Affaldsvirksomhed køber stort ind
Der ligger en stor værdi i at modtage have- og parkaffald, omdanne det til kompost og derefter udvikle det til nye salgbare produkter.
Forretningsområdet er et af de ben, som affaldsvirksomheden Solum Gruppen i Hedehusene ved Roskilde har stået på i flere år, og nu har de investeret yderligere i fremtiden i form af en ny Doppstadt SM 620 SA Plus tromlesorterer.
Det 17 tons tunge anlæg er en videreudvikling af den eksisterende Doppstadt SM 620 model, som i en lang årrække har været en solid og driftssikker maskine til branchen.
Således også for Solum, som i forbindelse med handlen sender en ældre model af Doppstadt SM 620 på pension. Den har siden 2008 sorteret cirka 80.000 tons materiale om året, og den nye Doppstadt SM 620 SA Plus er en direkte udskiftning. Hos Solum indgår den nu i en maskinpark på tre Doppstadt sorterværker, og det er ikke uden grund, at Solum igen valgte Doppstadt.
- Vi kender maskinerne, og det er en stor fordel. Det vil give nogle udfordringer, hvis vi skulle til at forholde os til et helt nyt mærke, siger Mads Jensen, der er driftsleder i Solum Gruppen, i en pressemeddelelse.
Større fødekasse
Den nye model, som allerede er sat i gang hos Solum på virksomhedens plads i Roskilde, adskiller sig fra sin forgænger ved blandt andet at have en større fødekasse.
Solum Gruppen
Solum Gruppen er Danmarks største leverandør af kompost, vækstmedier og græsplejeprodukter.
Virksomheden modtager på sit anlæg i Roskilde affald og andre ressourcer. Herefter leveres vækstmedier og produkter til energi, ligesom virksomheden anlægger og plejer græsarealer og udlejer entreprenørmaskiner. |
I stedet for at kunne rumme fem kubikmeter er der nu plads til syv kubikmeter materiale.
- Det betyder, at man kan arbejde med en større gummiged, når maskinen skal fodres, hvilket giver et bedre flow i arbejdsgangene. Maskinen er meget effektiv, men med den store fødekasse risikerer man ikke, at den kører tør for materiale, før man er klar med næste skovlfuld, forklarer Jan Juellund, sælger hos OP System A/S, der importerer og forhandler Doppstadt i Danmark, i pressemeddelelsen.
Øget standardlængde
Desuden er standardlængden på side- og bagbånd øget fra 5,0 meter til 5,5 meter, hvilket ifølge Jan Juellund giver flere fordele:
- Med længere bånd kan man lave større stakke og samtidig arbejde på større afstand omkring maskinen. Det betyder meget, udtaler Jan Juellund.
Det nye SM 620SA Plus sorterværk til Solum Gruppen er forsynet med et tromlesold med en 10 mm. maskestørrelse. Det kan derudover også leveres med en maskestørrelse fra 3 - 80 mm afhængigt af kundens behov.
brahe