23948sdkhjf

Første spadestik til stort byggeri på Godsbanen

A. Enggaard og PKA bag hotel og boliger på Aalborgs tidligere DSB-areal.

I løbet af de næste to år skal 247 udlejningsboliger et nyt hotel opføres på det tidligere godsbaneareal i centrum af Aalborg.

På Godsbanen, som det nye bykvarter kaldes, er ungdoms- og familieboliger, detailhandel, uddannelsesinstitutioner, parkeringshus og nye byrum skudt op i løbet af de seneste år.

Nu er spaden stukket i jorden til endnu et byggeri i kvarteret. Eller rettere to byggerier. Pensionsselskabet PKA og Aalborg-entreprenøren A. Enggaard står i fællesskab bag et byggeri med 247 udlejningsboliger. Og på nabogrunden opfører A. Enggaard et nyt hotel med 126 værelser, som bliver en del af hotelkæden Zleep.

Såvel boliger som hotel gennemføres med et rådgiverteam bestående af Friis & Moltke, Sweco, Werk og LE34. Begge byggerier forventes færdiggjort i 2019.

- Aalborg har gennemgået en meget spændende udvikling de seneste år, og vi er glade for at kunne sætte spaden i jorden til endnu et attraktivt projekt. Godsbanen har en attraktiv placering centralt i byen med både busterminalen og banegården lige om hjørnet, siger PKA's ejendomschef, Nikolaj Stampe, i en pressemeddelelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.099