23948sdkhjf

Midtjysk producent leverer kundespecifikke løsninger

I Give har TORMAX 4300 kvadratmeter fabrik, lager og kontor, hvor virksomheden producerer automatiske skydedøre, karruseldøre og glassystemer.

TORMAX har trukket på deres mangeårige erfaring og ekspertise inden for automatik til døre, til at levere automatiske døråbninger til de indvendige døre på DCPT. Alle dørenes funktioner på DCPT er kundetilpassede med den modulopbyggede svingdørsautomatik TORMAX 1201. Det skyldes, at der er meget varierende behov på de forskellige gangarealer, alt efter om de anvendes til sengestuer med patientadgang eller portørtransport. For at garantere at hverdagspraktikken og den endelige brugeroplevelse går op i en højere enhed, blev slutbrugeren, sygehuset, involveret i beslutningsprocessen tidligt i forløbet.

  • Sygehusets personale er blevet inddraget tidligt i processen, for at afdække hvad behovet var til dørene. Det skete på et stort møde arrangeret af byggeledelsen. Portører og sygeplejersker fik alle lov til at give deres input med, og det blev taget slavisk rum for rum og dør for dør, siger Henrik Bach installationsleder hos TORMAX.

På mødet blev det blandt andet besluttet, hvor der var behov for albuetryk og sensor styring. Det berøringsfri system er meget populært på sygehuse, da det højner hygiejneniveauet. Efterfølgende blev de mange detaljer evalueret – hvor højt oppe på væggen skal dørtrykket sidde, hvor langt fra døråbningen osv.

  • Vi har haft et rigtigt godt samarbejde med alle parter, og især med Hoffmann og Raunstrup, som er vores direkte samarbejdspartnere på projektet. Vi har arbejdet sammen med begge virksomheder før, vi kender hinanden, og ved hvad vi står for hver især, hvilket er en stor fordel, siger Henrik Bach.

Det er TORMAX’ egne folk der leverer og installerer alle installationerne på DCPT. Driftsafdelingen på DCPT lægger stor vægt på selv at kunne varetage den efterfølgende drift og service af dørene.  Og med TORMAX’ modulopbyggede dørsystemer, med de samme komponenter på alle dørløsningerne, er dette med til at gøre det mere enkelt og mindre krævende i viden og reservedele, hvilket imødekommer driftsafdelingens ønske. TORMAX er dog en meget fleksibel virksomhed, og hvis dørautomatikken alligevel skulle give udfordringer for personalet, kommer virksomheden gerne ud og servicerer 365 dage om året - på alle tider af døgnet.

FAKTABOKS TORMAX:

  • Har været med på adskillige sygehusbyggerier før; Aalborg Syd, Kolding Sygehus, Vejle Sygehus, Viborg, Frederikshavn, Hjørring, Rigshospitalet, Ringsted, Frederiksberg osv.
  • Har også en afdeling i Greve til service og salg i det østlige Danmark
  • Er omkring 100 ansatte i firmaet
  • Har været på det danske marked siden 1975
  • Findes på www.tormax.dk
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079