Nyt om navne
Ajos
Henrik Kærgaard Jochimsen, 44 år, er ansat som afdelingschef for Kran og Hejs hos Ajos a/s. Han kommer senest fra Cito, hvor han har været afdelingschef, og han har tidligere været ansat hos BMS gennem fem år som salgskonsulent, konduktør og afdelingschef.
Henrik Kærgaard Jochimsen er ansat som led i en omstrukturering, hvor Ajos’ afdeling for Kran og Hejs får sin egen afdelingschef.
Windoor
Carsten Lindholm, 53 år, er ansat som konsulent hos altanleverandøren Windoor Danmark med ansvar for Fyn og Jylland.
Han kommer fra en stilling som projektkonsulent hos vinduesproducenten Idealcombi, hvor han de seneste syv år har haft ansvar for projektsalg til bl.a. boligforeninger, rådgivere, kommuner og entreprenører.
Outline Vinduer
Kasper Møller Hansen, 27 år, er ansat som intern sælger hos Outline Vinduer A/S i Farsø. Han vil i stillingen blandt andet varetage ordrebehandlinger, forespørgsler og tilbud samt rådgivning og vejledning af kunder.
Kasper Møller Hansen blev uddannet salgsassistent i 2011 hos Diges XL-Byg i Viborg. Han har siden arbejdet hos XL-gruppen og kommer senest fra en stilling hos XL-Byg Skive.
Wissenberg
Torben Faurbye, rådgiver, er pr. 1. september ny partner i Wissenberg - rådgivende ingeniører.
Med Torbens ankomst betyder det, at Wissenberg får en faglig kapacitet inden for ledninger i jord, kortlægning af større forsynings- og kloakinstallationer, spildevandshåndtering og større spildevandstekniske anlæg. kompetencer og ydelser."
Torben indtræder i partnergruppen og bliver projektchef med tilknytning til vores VVS- og Klimaafdeling.