23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Moe, KPK Døre & Vinduer og Prisme Arkitekter

Moe
Peter Mikael Madsen, diplomingeniør, er ansat som byggeleder i division Erhverv & Bolig hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe i København. Peter er nyuddannet og har under sin praktik i KJ Greenland samlet erfaring som byggeleder. 

Adam Kanaan, civilingeniør, er ansat som bygherrerådgiver i division Erhverv & Bolig på hovedkontoret i København. Adam har tre års erfaring. Han kommer fra en stilling hos entreprenøren EMJ-Atcon A/S, hvor han var udstationeret på Grønland som projektleder på 2x10 etagers højhuse. Adam Kanaan har ligeledes været adjunkt på Københavns Erhvervs Akademi og undervist inden for BIM, LEAN Construction, ledelse og økonomi. 

Martin Flensburg Bojsen, civilingeniør, er ansat som projektchef for Infrastruktur på kontoret i Aalborg. Martin har 10 års erfaring, de seneste to år som projektleder hos Per Aarsleff A/S. Martin har erfaring med rådgivning, bygge - og projektledelse i forbindelse med anlægsprojekter. 

Berit Grotkjær Jensen, diplomingeniør, er ansat som kompetencechef for VVS til Byggeri & Design på kontoret i Aarhus. Berit har 14 års erfaring, de seneste 11 år som discipliningeniør hos Cowi A/S. Berit Grotkjær Jensen har i sin tidligere ansættelse været en del af faggruppeledelsen, hvor hun har deltaget aktivt i udvikling og videndeling inden for faget. 

KPK Døre & Vinduer
Allan Amby Thomassen, 29 år, er ansat som planlægger hos KPK Døre & Vinduer. Hans arbejdsopgaver indbefatter blandt andet daglig produktionsplanlægning, udarbejdelse af produktionsgrundlag, disponering af varer, teknisk dokumentation samt support til produktion og salg.

Allan blev uddannet maskinsnedker i 2009, og samme år begyndte han at arbejde som maskinsnedker hos KPK Døre & Vinduer.

Prisme Arkitekter
Mads Tang Kristensen, 46 år, indtræder som ny partner i Prisme Arkitekter A/S for at bidrage til oprustning af virksomhedens strategi og vækstmål. Mads er uddannet arkitekt cand. arch. fra Arkitektskolen i Aarhus og har været ansat i Prisme Arkitekter siden 2004.

Både som arkitekt og bygningskonstruktør har han mange års erfaring og viden indenfor arkitektrådgivning og teknisk bistand vedrørende alle faser, i forbindelse med nybyggeri eller ombygning.

Forud for sin ansættelse i Prisme arkitekter har Mads 4 års erfaring som bygningskonstruktør BTH fra flere tegnestuer i Aarhusområdet, og har desuden efteruddannelse inden for miljørigtig projektering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125