23948sdkhjf

Regeringen vil gøre Boligjobordningen permanent

Står det til VLAK skal fradraget fremover målrettes serviceydelser i hjemmet. En katastrofe, mener Håndværksrådet. Absurd, hvis håndværksydelser ikke er med, lyder det fra Dansk Byggeri

I går slap det ud, at regeringen barsler med at gøre Boligjobordningen permanent.

Ifølge Politiken vil regeringen desuden øge fradraget, men målrette det til serviceydelser. Ordningen vil blive en del af regeringens skattepakke, der kommer i næste uge.

Det er intet mindre end en katastrofe, mener Håndværksrådet, der kaldet det "et kæmpeslag for kampen mod sort arbejde, hvis man skærer i fradraget på håndværk".

- Vi glæder os naturligvis over, at regeringen vil fortsætte Boligjobordningen og endda udvide den. Men vi må advare kraftigt mod at skære i den del, der går til håndværk, det vil være en katastrofe for kampen mod sort arbejde, siger direktør i Håndværksrådet, Ane Buch.

Efterspurgt faktura
Ifølge en undersøgelse som YouGov har lavet for Dansk Byggeri ønsker syv ud af 10 danskere at få videreført Boligjobordningen efter 2017 og næsten halvdelen af de adspurgte peger her på, at alle almindelige håndværkeropgaver bør være omfattet af fradraget.

- Det er glædeligt, at det så klart er lykkedes at fastholde danskernes opmærksomhed på håndværkerfradraget. Fradraget har simpelthen gjort fakturaen efterspurgt, siger Dansk Byggeris adm. direktør Lars Storr-Hansen.

Boligjobordningen blev for første gang indført i 2011, men blev justeret i 2016 til at være målrettet energibesparende tiltag i hjemmet og serviceydelser.

- Vi har naturligvis også noteret os, at der tales om fokus på servicedelen, men vi betragter nu oplægget netop som et oplæg. Det vil være absurd, hvis det ender med en aftale uden håndværkerydelser. Men jeg tror fortsat på at fornuften sejrer, siger Lars Storr-Hansen, i en kommentar til oplysninger, som er fremlagt i Politiken.

YouGov har indsamlet svar fra i alt 1.008 personer over 18 år via internettet i dagene 28. juli til 31. juli 2017.

Resultatet viser, at 35 procent af de adspurgte har anvendt fradraget.

Der er flest vest for Storebælt, der bruger ordningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094