23948sdkhjf

Radiostyret skræntklipper på Have & Landskab

Lavt tyngdepunkt gør den fjernbetjente klipper ideel til stejle skråninger - men den kan mange andre ting

Havdrup Maskinforretning har fået import af sværvægteren inden for radiostyrede skræntklippere. MDB Green Climber kan køre på op til 60 graders skråninger og leveres med hele 27 forskellig redskaber

MDB Green Climber har udskydelig undervogn op til 170 centimeter og kan der ud over sideforskyde redskaberne. Kombineret med et lavt tyngdepunkt og et særligt retningsstabiliseringssystem betyder det, at MDB Green Gimber er i stand til at køre på 60 graderes hældninger med diverse græsklippere, buskrydder, fræser eller et af de i alt 27 forskellige redskaber, der leveres til MDB Green Climber.

- Vi har fået agenturet i Danmark for denne klipper, som overgår alle andre i tekniske egenskaber, og vi får hele tre forskellige modeller med på Have & Landskab, siger salgschef Jens Michael Petersen, Havdrup Maskinforretning.

- Vi viser tre forskellige modeller lige fra den mindste model F300 med 23 hk til den store LV500 med 49,5 hk leveret af en 4-cylindret Yanmar dieselmotor. De tre maskiner på udstillingen er forsynet med henholdsvis slagleklipper, stubfræser og 130 centimeter fræser. Den kraftige slagleklipper har en sideforskydning på hele 40 centimeter til hver side og kan klare buske op til syv-otte centimeters grentykkelse.

Kan stubfræse
Stubfræseren er i øvrigt den dansk producerede FSI stubfræser. FSI leverer også til den tyske forhandler af MDB, så det er en gennemprøvet kombination.

MDB Green Climber har en specielt udviklet quick kobling, som gør redskabsskift meget enkelt og let uden brug af nøgle eller andre redskaber.

Den største model LV 500 har reversibel køler. Det vil sige, at køleren kan sættes til at rotere modsat og dermed rense sig selv. Det er en stor fordel ved arbejde i meget støvet miljø.

- Der har de seneste år været meget fokus på de fjernstyrede græsklippere, fordi det giver mulighed for at vedligeholde selv meget stejle arealer uden sikkerhedsrisiko for mandskabet. Med MDB tager branchen et nyt skridt mod vedligeholdelse af endnu stejlere arealer, siger Jens Michael Petersen.

Elektronisk korrigering
LV300 Pro MDB Green Climber på 30,2 hk vejer kun 680 kg og kan køre med op til ni km/t. Den er ligesom storebror LV500 udstyret med et elektronisk retningskorrektionssystem, der styrer maskinens naturlige tilbøjelighed til at køre ned ad skrænten. Green Climber leveres med opladningsenhed til fjernbetjeningen og reservebatteri på maskinen, så den altid er køreklar. MDB produceres i Italien og har været i produktion i fem år. Den er solgt i en lang række lande i Europa samt USA, Canada, Australien og New Zealand. Den har ikke tidligere haft importør eller forhandler i Danmark.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093