23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyt fra Patrade, Bygma og Niras,

Patrade

Thomas Kruse Lie, jurist, er ansat som advokatfuldmægtig i Patrades Aalborg-afdeling. Thomas, der er uddannet cand.jur. fra Aalborg Universitet, har været stud.jur. hos Patrade siden april 2015.

Bygma

Per Almar Jensen, Bygma Hjørring trælast-salg, kan fejre 40 års jubilæum i august. Per startede i Hjørring Ny Tømmerhandel i 1977 som elev i byggemarkedet.

I Bygma var Per i en del år leder af køkken- og fliseafdelingen, og i dag består Pers job især i salg af klinker og trægulve til håndværkere og private, afgivelse af tilbud og ekspedition ved disken.

Helle Ørndrup, 57 år, kan 1. september fejre 40 år på Bygmas kontor i Kolding. Helle begyndte som kontorelev på Grønborg Tømmerhandel i Kolding.

I 1993 blev Grønborg Tømmerhandel købt af Bygma Gruppen, og Helle arbejder stadig i administrationen og sidder nu på et stort kontor sammen med sælgerne.

Niras

Hans Elming, 55 år, er ansat hos Niras som seniorprojektleder. Hans er bygningskonstruktør dimitteret 1990 og har tidligere undervist på bygningskonstruktøruddannelsen, haft sin gang i rådgiverbranchen og har været medejer af et arkitektfirma i 12 år.

Den erfarne byggespecialist har desuden fungeret som syns- og skønsmand siden 2010 og medbringer erfaringer fra nybyggeri og renoveringer af pleje- og dagsinstitutioner, kirker samt boliger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.295