23948sdkhjf

MT Højgaard taber engelsk retssag

Den engelske højesteret har afgjort, at entreprenørselskabet MT Højgaard er ansvarlig for omkostningerne til reparation af fundamenter på en skotsk havvindmøllepark.

Det oplyser MT Højgaard i en pressemeddelelse.

Dermed er der sat et endeligt punktum for sagen omkring havvindmølleparken Robin Rigg ud for Skotlands vestkyst, som har bølget frem og tilbage i det engelske retssystem i en årrække.

Svage betonelementer
MT Højgaard designede, fremstillede og installerede i årene 2007-2009 fundamenter til Robin Rigg-parken  

Efterfølgende blev der konstateret svagheder i betonsamlingerne som følge af fejl i en dengang gældende internationale standard

Mølleparkens bygherre, E.ON Climate and Renewables, hævdede, at MT Højgaard var ansvarlig og skulle betale erstatning, særligt til udbedring af svaghederne og forlangte 195 mio. kroner i erstatning.

MT Højgaard afviste kravet med henvisning til, at den gældende standard var fulgt som krævet af bygherren, og i dag har højesteretten, Supreme Court, så pålagt MT Højgaard ansvaret. En afgørelse der ikke kan ankes.

”Afgørelsen har ikke betydning for MTH GROUPs forventninger til omsætning og resultat før særlige poster for 2017, men særlige poster vil blive påvirket af sagsomkostninger til det samlede retsforløb”, skriver MT Højgaard i pressemeddelelsen uden at komme ind på det nærmere beløb.

Fornyet proces
Allerede i 2015 troede MT Højgaard, at sagen var slut, da Supreme Court afgjorde til MT Højgaards fordel.

Men her valgte Supreme Court overraskende at vurdere sagen på ny.

Dengang var afgørelsen fra Robin Riggs-sagen indtægtsført med en positiv effekt på 195 mio. kroner som de særlige poster. 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.131