23948sdkhjf

Virksomhederne møder større kommunal venlighed

Erhvervsvenligheden i kommunerne er steget på 15 af Dansk Byggeris 31 parametre.

Som virksomhedsejer skulle man gerne blive mødt af mere velvilje og dialog frem for parader og undskyldninger i kontakten med de danske kommuner. 

Det fremgår i hvert fald af en opgørelse fra Dansk Byggeri.

Erhvervsorganisationen uddeler hvert år i eksamenstiden karakterer til kommunerne i forhold til erhvervsvenlighed. Det er nu sket i syv år, og det ser ud til, at kommunerne også i det seneste år har lagt sig i selen for at gøre det bedre.

I hvert fald er der sket en forbedring på ikke færre end 15 af de 31 parametre, som Dansk Byggeri måler kommunerne på.

Især inden for skatteområdet og arbejdsmarked er erhvervsvenligheden steget, og også den kommunale udbudspolitik har undergået forandringer til det bedre

- Det er ikke bare parader, undskyldninger og bortforklaringer, vi møder i dialogen med kommunerne. Nej, der er faktisk en udtalt velvilje og nysgerrighed - og dermed et ønske om at gøre det bedre, fortæller Torben Liborius, der er erhvervspolitisk direktør hos Dansk Byggeri og har ansvaret for de årlige analyser, i en pressemeddelelse.

Omvendt er det dog også gået tilbage på otte parametre. For Dansk Byggeri er det især et minus i karakterbogen, at flere kommuner nu anvender kædeansvar.

- Dansk Byggeri tager afstand fra social dumping, men vi vurderer, at kædeansvaret er et politisk stunt, der er symbolsk frem for effektivt. For Dansk Byggeri er det meget mere værd, at det er gået op for rigtig mange kommuner, at det er no-go med dækningsafgift. Denne uretfærdige ekstraskat på erhvervslivet bliver heldigvis opgivet eller reduceret markant i disse år, understreger Torben Liborius.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.132