23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Zezo Architects, JTN Automatik Dominus, Totalsikring, Norddjurs Kommune og Sweco Danmark

Zezo Architects
Mia Scheel, arkitekt, indtræder som associeret partner i Zezo Architects. Dermed er virksomhedens partnergruppe nu på seks personer med hvert deres fagspeciale. Mia Scheel har ekspertise ekspertise indenfor bl.a. hotel- og kontorbyggeri, retail samt spaceplanning og bliver segmentleder for erhverv. 

JTN Automatik Dominus
JTN Automatik A/S med afdelinger i Esbjerg, Aarhus og Kastrup er for nyligt blevet en del af Herning-baserede Dominus A/S, der beskæftiger 110 medarbejdere inden for intelligent bygningsdrift. Nu vokser virksomheden med yderligere to teknikere, Steffen Bloch og René Lund Jensen, som netop er ansat i Esbjerg-afdelingen, der blandt andet løser installations- og serviceopgaver for Esbjerg Sygehus samt en række private virksomheder. 

Totalsikring
Claus Poulin Laursen og Peter Fries Mølgaard, som kommer fra Lindpro A/S, er ansat i Totalsikring, der er en del af El-Team Vest A/S. De skal begge indgå i den nystartede afdeling, der leverer totalløsninger indenfor sikrings- og brandsikringsanlæg. 

Norddjurs Kommune
Christian Bertelsen, 44 år, er ansat som kommunaldirektør for Norddjurs Kommune og tiltræder 1. august. Christian Bertelsen er uddannet cand.scient.pol. fra Aarhus Universitet og kommer fra en stilling som vicekommunaldirektør i Skive Kommune. Han har tidligere været personale- og udviklingschef i Esbjerg Kommune og før det været ansat som projektchef i BDO Kommunernes Revision og kommunalforsker på Aarhus Universitet. 

Sweco Danmark
Omar El Sayed, 42 år, er pr. 1. september ansat som konsulent i Acoustica på Swecos kontor i Glostrup. Omar kommer fra en stilling i IT Support hos Sweco og skal i Acoustica arbejde med projekter inden for støj- og vibrationsmonitorering.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11