23948sdkhjf

Klar til kamp for bedre lys på banerne

Philips Lighting og Dansk Sportsbelysning spiller på samme hold, når det gælder bedre og mere miljøvenlige lysanlæg på sportsklubbernes kunstgræsbaner.

Livet leves 24/7 i de større byer, og det stiller blandt andet nye krav til en ting som belysningen på sportsanlæg, som ligger i tæt bebyggede områder.

Her skal lyset være til gavn for sportsudøverne, men det må ikke genere naboerne, og så skal løsningen helst være miljø- og energivenlig.

Dansk Sportsbelysning er Value Added Partner hos Philips Lighting, og senest har de to arbejdet tæt sammen om seks lysanlæg til kunstgræsbaner i Københavns Kommune.

- Vi oplever, at rigtig mange skifter til LED i disse år. Først blev de indendørs lyskilder udskiftet, og nu er turen kommet til de udendørs, fortæller belysningsrådgiver hos Philips, Anne Marie Lund og hun fortsætter:

- Der er mange fordele ved at benytte LED i de store projektører på sportsanlæggene. Vi har for det første udviklet en helt speciel optik, så lyset kun rammer, hvor det skal og dermed ikke generer naboerne. Samtidig kan man via Philips Perfekt Play styring programmere så lyset indstilles til at tænde automatisk med en styrke på 10 %, når skumringen kommer. Herefter kan det for eksempel. aktiveres til 50 % eller 100 % eller efter behov i den tid træningen eller en fodboldkamp varer. Et kvarter før lyset atter dæmpes til 10 %, vil der være en lampe, der blinker, så man eventuelt kan nå at tænde igen. Løsningen giver et langt bedre og mere jævnt fordelt lys på banen til fordel for spillerne, og på energisiden er besparelsen på over 30 %. Philips Play styringen kan kommunikere over de eksisterende strøm kabler, hvilket gør, at det også er perfekt til udskiftning på eksisterende anlæg.

Med LED i projektørerne er det også muligt at føre logbog over, hvornår og hvor længe lyset bliver brugt, hvilket kan være nyttig viden for sportsklubben eller kommunen. Lys og lysstyrke kan eventuelt styres fra for eksempel en smartphone.

Dansk Sportsbelysning har beskæftiget sig med sportsbelysning over hele landet i over 15 år, og har i de år opbygget en knowhow, som gør dem til en eftertragtet samarbejdspartner, når der skal etableres og renoveres sportsanlæg. Indehaver af Dansk Sportsbelysning, Martin Slot siger:

- Vi rådgiver, sælger og installerer lysanlæg både inde og ude til alle typer sportsanlæg, og selv om vi altid gerne samarbejder med Philips, vælger vi altid den løsning, som passer bedst til kunden. Dansk Sportsbelysning fortager også rigtig mange LUX målinger. Det kan være i projekt fasen, hvor rådgiver eller kunde ønsker at kende de nuværende forhold, eller kunden skal kunne dokumentere overfor eksempelvis DBU, at gældende krav er overholdt.

Hos Dansk Sportsbelysning har vi stor erfaring i at finde den rette løsningen, både når det angår indendørs lysanlæg, men også udendørsanlæg til fodbold, tennis, atletik osv.

Med den nye Arena vision LED projektør fra Philips kan vi skifte de eksisterende metalhalogen projektør ud en til en med LED. Udover at LED projektørerne har et lavere energiforbrug, holder de også væsentlig længere end de fem år, som traditionelle lyskilder typisk holder, hvilket betyder en del i forhold til vedligeholdelsesomkostningerne.

Omkostningerne i forbindelse med udskiftning af lyskilder på en fodboldbane inklusiv udgifterne til lifte og køreplader på banen, kan nemt løbe op i omegnen af 40.000 kr.

FAKTA:
Få flere oplysninger hos:


Martin Slot
 
ms@dansksportsbelysning.dk eller
www.dansksportsbelysning.dk


Anne Marie Lund
 
anne.marie.lund@philips.com eller
www.lighting.philips.dk

Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081