Rådgiver pålagt ansvar i MgO-sag
Af Klaus Tøttrup
Voldgiftsretten har den 21. juni 2017 afgjort den første, principielle sag om placering af ansvaret for brug af MgO-vindspærreplader.
Det er den almene bygherre, boligselskabet Lilletoften i Ballerup, som har anlagt sag mod entreprenøren, Enemærke & Petersen og rådgiveren, Vilhelm Lauritzen Arkitekter, med påstand om, at de skal dække omkostningerne til udskiftning af pladerne og udbedring af de skader, som pladerne har forårsaget.
Hvad betyder det for branchen?Molio har i samarbejde med en af landets førende advokater på området stablet et hurtigt særarrangement på benene allerede på torsdag den 29. juni om konsekvenserne af denne vigtige afgørelse for branchen. - Hvad betyder den nye afgørelse om MgO-plader for bygherre, rådgiver og entreprenørerne? |
Voldgiftsretten slår fast, at de anvendte MgO-plader var uegnede til at blive anvendt i det danske klima som vindspærreplader. Voldgiftsretten lægger til grund, at de egenskaber, der gjorde dem uegnede til anvendelsen, kunne have været konstateret i 2010 under anvendelsen af dengang kendte undersøgelsesmetoder. Derfor er der ikke tale om en udviklingsskade.
Totalrådgiveren skal derfor betale et beløb til bygherren svarende til rådgiveraftalens ansvarsbegrænsning (et beløb, der svarer til knap halvdelen af det samlede krav) under henvisning til kalitetssikringsbekendtgørelsens krav om anvendelse af gennemprøvede materialer.
I kendelsen fastslår Voldgiftsretten, at det var ansvarspådragende for rådgiveren, at anvendelsen af MgO-pladerne blev godkendt uden at forelægge bygherre de relevante oplysninger om, at der var tale om et nyt, ikke gennemprøvet produkt, der ikke som det foreskrevne kunne opnå en generel certificering.
Voldgiftsretten frifinder samtidig entreprenøren, idet denne ikke påtager sig et projekteringsansvar blot ved at bringe et andet materiale i forslag. Retten lægger i den forbindelse til grund, at det var parternes fælles forståelse, at rådgiver som projekterende totalrådgiver skulle undersøge og vurdere forslaget om brug af MgO-plader.
Retten finder, at entreprenøren ikke har pådraget sig et produktansvar, idet pladerne indgår som en del af en samlet bygningsdel, som entreprenøren har produceret. Derfor hæfter entreprenøren ikke for det produktansvar, der måtte påhvile producenten af pladerne eller tidligere salgsled.
Fokus på kvalitetssikring
Byggeskadefonden vil nu nærstudere de øvrige sager i lyset af afgørelsen.
- Det er ikke givet, at udfaldet bliver det samme i alle sager, det kan afhænge af afleveringstidspunkt, entrepriseform, sagens fakta m.v. Derfor er det også vigtigt, at man ikke frigiver entreprenørgarantier i MgO-sager uden Byggeskadefondens accept, lyder det fra Byggeskadefonden.
Byggeskadefonden finde det bemærkelsesværdigt, at det er de særlige krav til kvalitetssikring, som betyder, at rådgivere bliver ansvarlige for at bruge et nyt uprøvet materiale uden at orientere bygherren herom.
- Afgørelsen betyder forhåbentlig, at rådgiverbranchen fremover får større fokus på kvalitetssikring i byggeriet, så vi kan forebygge lignende store sager. Det er særlig vigtigt i en global tid, hvor vi i stigende grad præsenteres for nye byggematerialer.
