23948sdkhjf

Byggeriet inddraget i Brexit-forhandlinger

Organisationer fra blandt andet byggebranchen drøftede i går danske interesser med erhvervsministeren. Det er vigtigt med fortsat adgang til det britiske marked, var budskabet fra Dansk Byggeri

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) mødtes onsdag med en række erhvervsorganisationer - blandt andre Dansk Byggeri og Håndværksrådet - for at drøfte særlige danske interesser i de netop indledte skilsmisseforhandlinger mellem EU og Storbritannien.

Regeringens hovedprioritet i de kommende forhandlinger vil være at fremme danske interesser, herunder ikke mindst danske virksomheders interesser, forklarer ministeren.

- Som erhvervsminister er det afgørende for mig at sikre en tæt dialog med erhvervslivet om Brexit, da forhandlingerne kan få store konsekvenser for danske virksomheder, siger Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

- Allerede dagen efter folkeafstemningen blev der nedsat en interministeriel Brexit Task Force, hvor der blandt andet har været fokus på danske virksomheders interesser, og vi har løbende haft tæt kontakt med erhvervslivet,tilføjer han. Eksportmarked

Syv procent af den samlede danske eksport går i dag til Storbritannien, mens 47 procent går til resten af EU-landene.

EU’s indre marked vil derfor fortsat efter Brexit være Danmarks klart største eksportmarked. Det er derfor afgørende for regeringen, at man efter Brexit bevarer integriteten af EU’s indre marked.

- EU’s indre marked er Danmarks klart største eksportmarked, og det vil det fortsat være efter Brexit. Vi vil arbejde for at sikre, at danske virksomheder ikke i fremtiden bliver udsat for unfair konkurrence fra britiske virksomheder. For eksempel skal vi sikre, at hvis britiske virksomheder får privilegeret adgang til det indre marked, så vil de skulle leve op til de samme krav som danske virksomheder, siger Brian Mikkelsen.

Henriette Thuen, international chef i Dansk Byggerier enig i, at det er vigtigt at det indre marked fungerer - også efter Brexit.

- Brexit-afstemningen i Storbritannien handlede meget om udlændinges adgang til det engelske arbejdsmarked. Det håber vi, der fortsat vil være. Skal briterne kunne arbejde her - skal vi også kunne arbejde der, siger hun.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111