23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra NCC, Duravit og 3F

NCC
Jesper Gaarde, produktionsdirektør, kan fredag 9. juni fejre 25 års jubilæum i bygge- og projektudviklingsvirksomheden NCC Danmark.

Jesper Gaarde blev uddannet akademiingeniør i 1991 og startede sin karriere i NCC inden for beton og råhus. Siden har han været med til at opføre flere markante byggerier både i og udenfor Københavnsområdet som eksempelvis Frederiksberg Centret, tidligere domicil for ISS i Holte, insulinfabrik for Novo Nordisk i Kalundborg og det nye forbrændingsanlæg på Amager Bakke for ARC. I 2002 blev han udnævnt afdelingschef og fik dermed ansvaret for alle timelønnede jord- og betonarbejdere i afdelingen. Herefter blev han i 2016 blev udnævnt som produktionsdirektør.

Duravit
Heidi Kromann-Rasmussen, sælger, er pr. 1. juli ansat hos Duravit - producent og leverandør af komplette baderumsløsninger - på Sjælland. Heidi har en solid faglig ballast og masser af erfaring fra VVS-branchen.

3F
Ulla Sørensen, 3Fs hovedkasserer gennem mere end 10 år, fylder 60 år tirsdag 13. juni. Arbejdsmiljøet og arbejdsskadesager hører også til Ulla Sørensens ansvarsområder. Det faglige engagement begyndte for alvor, da Ulla i 1980 blev valgt som tillidsrepræsentant for aften- og natholdet på Grundfos. Via posten som afdelingskasserer for Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) i Bjerringbro blev hun valgt som forbundssekretær i KAD og kort efter fusionen med SiD som hovedkasserer i 3F og medlem af forbundets daglige ledelse.

Ulla Sørensen er uddannet som materialist og merkonom i virksomhedsøkonomi og har i dag bl.a. også ansvaret for 3Fs kursus- og konferencecentre Smålandshavet og Langsøhus samt plads i bestyrelserne for hhv. PensionDanmark, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og ALKA (som næstformand).

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125