2

Billeder

Danmarkskortet illustrerer, hvad virksomhederne i de forskellige kommuner skal betale i administrationsgebyr for erhvervsaffald i 2017. (Illustration: Dansk Byggeri)

Af Jane Schmidt Klausen 22. maj 2017 21:30

Fra nul til 1.717 kroner.

Så stor er forskellen på, hvor meget kommunerne i 2017 opkræver i administrationsgebyr, der dækker over udgifterne ved at planlægge og administrere håndteringen af erhvervsaffald.

Et gebyr, virksomhederne skal betale uanset, om de benytter de kommunale genbrugspladser eller ej.

Det viser en ny analyse fra Dansk Byggeri, der undrer sig over de store kommunale forskelle og foreslår, at kommunerne afskaffer gebyret.

- Vi synes det her administrationsgebyr er et kedeligt faktum uanset, om det er stort eller lille. Det burde være sådan, at det kun er de virksomheder, der bruger et system, der skal betale for det, siger erhvervspolitisk direktør i Dansk Byggeri, Torben Liborius, til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

- Tænkt hvis alle fik et girokort fra DSB, fordi de har muligheden for at køre med tog - også selvom de ikke gør det, sammenligner han og understreger, at de virksomheder, som bruger genbrugspladserne, i forvejen betaler et gebyr eller en abonnementspris for at bruge dem.

Han erkender, at ingen virksomheder går under som følge af administrationsgebyret, men han fremhæver det som en "rendyrket irritationsbyrde".

- Det her er et gebyr i en buket af andre. Der bør ryddes op i den her buket af ukrudt, siger han.

Albertslund er dyrest
Blandt de ni kommuner, der opkræver nul kroner er Læsø, Nordfyns, Favrskov, Randers, Norddjurs, Syddjurs samt Skive, der i 2016 opkrævede 152 kroner, Holstebro, der sidste år opkrævede 300 kroner, og Hedensted, der sidste år opkrævede 585 kroner.

I den anden ende af skalaen er Albertslund, der trods en sænkelse af administrationsgebyret fra 1.769 kroner i 2016 til de 1.717 kroner i 2017 igen opkræver det højeste beløb.

Over for Licitationen - Byggeriets Dagblad forklarer Merete Winther, miljøsagsbehandler i Albertslund Kommune, at de har lagt alle de reelle udgifter, kommunen har på området, ind her, og at der er få virksomheder til at dække udgifterne.

- Hvordan de andre (kommuner, red.) har regnet det ud, ved jeg ikke, siger hun og understreger, at der er udgifter, der skal betales.

Hvis det ikke sker fra erhvervslivet, så hviler det på husholdningerne, påpeger hun.

Desuden understreger hun, at selvom kommunen ikke har mange virksomheder, så er oplevelsen ikke, at de bliver valgt fra som følge af gebyret.

- Det er ikke det vi hører, når vi er ude og besøge virksomhederne, siger hun.

Hovedstaden er generelt i top
I alt har 33 kommuner sænket gebyret fra 2016 til 2017, mens 22 har hævet det, viser analysen fra Dansk Byggeri, der desuden konkluderer, at administrationsgebyret generelt er væsentlig højere i hovedstadsområdet end resten af landet.

Her opkræver kommunerne i gennemsnit 659 kroner pr. virksomhed, hvilket er 292 kroner over landsgennemsnittet i 2017 og 523 kroner højere end gennemsnittet i Østjylland, der er den landsdel med det laveste gennemsnitlige gebyr.

Administrationsgebyret er ikke det eneste sted, hvor hovedstadskommunerne er dyrere, påpeger Torben Liborius.

- Når vi ser ned over parametrene, der tilsammen udgør vores årlige erhvervsvenlighedsanalyse, så er det tydeligt, at kommunerne i hovedstadsområdet ikke udviser samme behov for at være erhvervsvenlige, siger han og fremhæver en mere "nonchalant tilgang" til virksomhederne her.