23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Smerter må ikke blive til fravær

Det mener Licitationen, Byggeriets Dagblad

Det kommer nok ikke som den store overraskelse for nogen med bare det mindste kendskab til bygge- og anlægsbranchen, at medarbejderne på byggepladserne udfører et hårdt stykke fysisk arbejde hver dag.

Det kan naturligt give forskellige skavanker som ondt i ryggen og smerter i leddene og i værre tilfælde føre til alvorlige arbejdsulykker. Branchen må da også - ofte med rette - høre for, at arbejdsmiljøet halter på byggepladserne. Antallet af påbud ved Arbejdstilsynets byggepladsaktioner taler desværre sit alt for tydelige sprog.

Heldigvis er der gennem årene kommet et langt større fokus på at forbedre branchens fysiske arbejdsmiljø. Både antallet af hjælpe- og værnemidler er steget, ligesom langt flere virksomheder har lavet handlingsplaner for at forbedre arbejdsmiljøet.

Alligevel viser en ny undersøgelse fra 3F, at en fjerdedel af de ansatte i byggeriet døjer med så mange smerter, at de har problemer med at passe deres arbejde.

Omfanget bør give anledning til, at virksomhederne, men så sandelig også de ansatte, kigger indad og spørger, om begge parter gør det godt nok. Virksomhederne har selvfølgelig et ansvar for de ansattes arbejdsmiljø. Men det er også op til medarbejderne selv at gebærde sig rigtigt på byggepladserne.

Der, hvor der virkelig er grund til at råbe vagt i gevær, er, hvis smerterne fører til længere tids sygefravær. Det koster ikke bare samfundet penge, men hæmmer i sidste ende også produktiviteten i virksomhederne, når der er færre til at udføre arbejdet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.173