23948sdkhjf

Ny entreprenør vinder opgaver for 20 millioner

- Vores start er fantastisk, siger direktør efter tre måneder i spidsen for SG Totalentreprise.

Med en ordreindgang på næsten 20 mio. kroner i løbet af de første tre måneder er SG Totalentreprise kommet godt fra start.

Virksomheden, der blev stiftet i februar med Skou Gruppen A/S som hovedaktionær, er gået ind på markedet med god timing, og direktør Robert Mayer betegner opstarten som fantastisk:

- Udover de byggerier, hvor vi er gået i jorden, har vi en tæt dialog med flere bygherrer, hvor vi snarest forventer en underskrevet kontrakt på flere projekter. Vi er blevet godt modtaget, men vi arbejder også hårdt og opsøger de muligheder, vi får øje på, siger Robert Mayer.

Han indgår selv i ejerkredsen bag selskabet. Det samme gør Jesper Egund og Martin Skou Heidemann, henholdsvis teknisk direktør og administrerende direktør i Skou Gruppen.

Nyt bosted i København
SG Totalentreprise har netop påbegyndt sin hidtil største opgave - et bosted på 530 kvm for unge mennesker med psykiske udfordringer.

Der er tale om en hovedentreprise på 13,7 millioner kroner i et projekt med Københavns Kommune som bygherre og Christensen & Co. som totalrådgiver og Rambøll som ingeniør. Bostedet bygges som et femetagers byggeri på et lille tomt grundstykke på 90 kvm på Nansensgade i indre København.

- Det er en lokation, der gør logistikken kompliceret, fordi der ikke er meget plads, og fordi vejen er ensrettet. Derfor har vi brugt mange timer på at planlægge logistikken ned til mindste detaljer, så forholdene ikke kommer til at forsinke byggeriets fremdrift, fortæller Robert Mayer.

Den nye bygning skal ligne den eksisterende bebyggelse på Nansensgade. Derfor bygges råhuset i beton, hvorpå lette facader monteres. Bygningens 530 kvm fordeles blandt andet på ni små lejligheder og fællesarealer og forventes at være klar til brug forsommeren 2018.

Mange projekter i gang
Udover det kommende bosted i København er SG Totalentreprise i øjeblikket optaget af opførslen af en tilbygning til musikskolen i Allerød.

En stor omsætning er ikke vores mål i sig selv, men vi er selvfølgelig positivt overraskede over, at vi allerede er i fuld gang med byggeri så mange steder, siger Robert Mayer.

Artikel opdateret den 9. maj klokken 11:54 med information om totalrådgiver på projektet i Nansensgade.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095