Landskabet skal kunne mere end bygherren tror
Af Peter Kargaard
Nu bliver der igen sat pris på det bedste landskab. Ikke det vilde, men det arkitekttegnede.
Og dog. For hvis grønne omgivelser for alvor skal give mening, skal det indeholde så meget natur, at vi mennesker kan komme i kontakt med vores rødder.
Derfor er det, ifølge landskabsarkitekt og jurymedlem i Dansk Landskabspris 2017, Lisbeth Westergaard, afgørende, at årets vinder af prisen forstår at balancerer mellem det naturlige og det designede.
- Det kan for eksempel være i form af udvikling af nye attraktioner, der skaber sammenhængskraft og sikrer et område identitet. Eller det kan være nye rekreative arealer, der inspirere brugerne af området. Det handler om at fremme både fysisk og psykisk velvære, siger hun til Arkbyg.
Tiden som allieret
Og så har landskabsarkitekturen en vigtig medspiller, ifølge Lisbeth Westergaard, nemlig tiden.
- Hvor bygninger bliver slidt over tid, vil landskabet ændre sig til noget måske endnu smukkere, efterhånden som træer og planter vokser op.
I år er det ottende gang at Park- og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter uddeler Dansk Landskabspris.
Årets pris er temaløs og uddeles for ottende gang. Alle kan inden 21. maj indstille projekter, der kan fungere som inspiration for udviklingen af dansk landskabsarkitektur.
Lisbeth Westergaard har tegnestuen LIW planning og repræsenterer Danske Ark i juryen.
Hun glæder sig over den renæssance, landskabsarkitekturen har fået:
- For 30-40 år siden var landskabsarkitekten i høj kurs. Det var en storhedstid. Så kom der en periode i 00’erne, hvor byggeriet boomede og landskabet mellem husene blev sparet væk. Men nu har vi fået et nyt syn på det - og på byliv, siger hun til Arkbyg.
Bæredygtige løsninger
Med de mange klimaprojekter er landskabsarkitekturen igen på banen. Så borgerne ikke kun oplever åbne vandrender, men faktisk får noget, som bygherre og brugerne slet ikke havde regnet med, at de fik.
- Alle skal helst have mere, end de regner med. Landskabet omkring Novo Nordisk, der vandt i 2015, er et eksempel på det. Her fik vi skabt merværdi, siger Lisbeth Westergaard til Arkbyg.
Hun understreger at Dansk Landspris ønsker at hædre projekter eller personer, der favner fagets alsidighed.
- Vi fik rekordmange indstillinger sidste gang. De viste, hvordan landskabsarkitekter bidrager til løsninger, der understøtter social, økonomisk eller miljømæssig bæredygtighed. For eksempel i form af klimaløsninger og naturudvikling.
Blandt de indkomne indstillinger nominerer juryen et antal finalister, der skal præsentere deres projekter ved et arrangement i oktober i København.
Vinderprojektet bliver belønnet med 70.000 kroner.
| Dansk Landskabspris 2017 Dansk Landskabspris uddeles af Park og Naturforvalterne, Danske Arkitektvirksomheder og Danske Landskabsarkitekter, der også er sekretariat for Dansk Landskabspris. |
