Vigtigt at få opdateret den faglige viden
- Som jeg ser det, bliver vi hægtet af, hvis vi ikke følger med digitalt. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger Arne Sørensen, vvs-installatør og indehaver af Mainz VVS fra Tune nær Roskilde.
Derfor er han også blandt de besøgende på fagmessen VVS ’17 i Odense Congress Center de kommende dage, hvor de nyeste udviklinger og produkter vil blive diskuteret. Og det er tiltrængt mener Arne Sørensen, for det er meget vigtigt at holde sig opdateret.
- Vi skal bl.a. planlægge vores hverdag skarpt og kunne bestille varer på forhånd - det er simpelthen en måde at rationalisere vores tid på og spare vores kunder penge, fortæller Arne Sørensen.
Han fortæller, at han glæder sig til at se nyheder inden for de områder, han arbejder i - eksempelvis jordvarme. Og så forventer han at kigge på digitale værktøjer, der kan gøre det daglige arbejde mere effektivt. I dag bruger han bl.a. CalWin og Ordrestyring, og han har tænkt sig at tage forbi de to selskabers stande og se på nye tiltag.
Per Rømer Kofod er adm. direktør i Veltek, brancheorganisation for producenter og leverandører til blandt andet vvs-branchen. Veltek er med til at arrangere messen, og Per Rømer Kofod ser flere trends i vvs-branchen:
Kunder går på nettet
- Der er mange produktnyheder i eksempelvis varmestyring, hvor kunderne vil kunne styre alting fra deres tablets og telefoner. Og så er elektronikken jo også på vej ind i produkter, der tidligere har været konventionelle, siger Per Rømer Kofod.
Han peger også på, at der er sket en udvikling blandt vvs-mestrenes kunder.
- Mange af kunderne er begyndt at sætte sig grundigt ind i tingene online før installatøren møder op. Så man kan blive taget med bukserne nede, hvis man kommer med gårsdagens teknologi, fordi kunden har læst op og forventer, at du skal være bedre informeret end ham, siger Per Rømer Kofod.
Store digitale forventninger
På messen vil der også være udstillere, der laver digitale støtteværktøjer til vvs-mestrene. En af dem er firmaet bag det digitale administrationsværktøj Ordrestyring, der har lidt under en tredjedel af danske vvs-mestre som kunder.
- Vi glæder os til igen at møde deltagerne på messen. Vi arbejder hele tiden på at gøre Ordrestyring bedre og nemmere at bruge. Og på messen vil vi kunne præsentere nogle nyheder, jeg godt tør love vil kunne spare vvs’erne rigtig meget tid og gøre samarbejdet med kunderne nemmere, siger Carsten Schou Rasmussen, adm. direktør i Ordrestyring. Det er tredje gang, Ordrestyring er med på VVS-messen.
tøtte