23948sdkhjf

Munck styrker maskinparken

Ni nye gravemaskiner skal til for at løse forskellige opgaver

Munck Forsyningsledninger A/S har efter en grundig analyse valgt at opgradere sin maskinpark, så den tager højde for de forskellige opgaver, der skal løses i fremtiden.

- Opgaverne er ikke ens for alle vores gravesjak, så derfor er kravene til maskinerne heller ikke de samme. Det har vi løst i samarbejde med H.P. Entreprenørmaskiner og fået sammensat en optimal maskinflåde, forklarer entrepriseleder Niels Peter Mathiesen fra Munck Forsyningsledninger.

Processen har stået på et stykke tid. Munck Gruppens maskinafdeling, bestående af maskinchef Klaus Nielsen og fleet manager Lisbeth Nielsen, har i samarbejde med arbejdsgruppen fra Munck Forsyningsledninger i Vejle, med Niels Peter Mathiesen i spidsen, gennemgået opsætninger og data på et stort antal maskiner, inden valget faldt på ni nye Hitachi minigravere: tre stk. Hitachi ZX19-5A, tre stk. Hitachi ZX26U-5 samt tre stk. Hitachi ZX33U-5A.

Stor styrke
Niels Peter og Lisbeth forklarer, at Hitachi maskinerne blev valgt, fordi de havde den bedste sammensætning, når man kigger på oliemængde til rådighed, dimension på stempelstokke, førerkomfort, udsyn, svingradius, maskinvægt m.v.

Samtidig er Hitachis kvalitet og pålidelighed kendt i Munck Gruppen A/S, hvor maskinparken i forvejen omfatter minigravere, gravemaskiner og læssemaskiner leveret af H.P. Entreprenørmaskiner A/S.

Munck Gruppen A/S omfatter virksomhederne Asfalt, Forsyningsledninger, Havne & Anlæg, Civil Engineering samt Munck Íslandi.
Sigh

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.256