23948sdkhjf

Nyt om navne

Læs i dag om nye medarbejdere hos Aalborg Portland, Sweco, GSV, El-Team Vest, Gefion Group og DP Ventilation.

Aalborg Portland Holding
Katrine Rytter Mathiasen, 28 år, er ansat som uddannelseskonsulent hos Aalborg Portland Holding i København. Katrine blev i 2014 uddannet cand.merc. i human resource management fra Copenhagen Business School, hvor hun også fik sin bachelorgrad i business administration and psychology. Katrine har cirka seks års erhvervserfaring og kommer senest fra en stilling som HR koordinator hos Haldor Topsøe, hvor hun blandt andet var hovedansvarlig for kursusadministration samt udviklingsprojekter for de ansatte. Hos Aalborg Portland Holding får Katrine det overordnede ansvar for kompetenceudvikling, elever og lærlinge samt processen vedrørende medarbejderudviklingssamtaler. 

Sweco
Julia Fabricius, 26 år, er ansat som akustiker i Acoustica på Swecos kontor i Glostrup. Julia er nyuddannet civilingeniør med speciale i bygningsdesign på DTU. Hos Sweco skal Julia løse projekter inden for ekstern støj og vibrationer, infrastrukturstøj samt rum- og bygningsakustik.

GSV
Henrich Rasmussen, 47 år, er ansat som regionsdirektør for Vestdanmark i G.S.V. Materieludlejning A/S. Han kommer fra en stilling som salgschef hos Ajos a/s, der er et datterselskab af MT Højgaard og er oprindelig uddannet anlægsingeniør. Han har gennem 18 år været ansat i forskellige dele af MT Højgaard blandt andet som produktionsdirektør for MT Højgaard Materiel. Dermed har Henrich Rasmussen en bred erfaringsbaggrund for de områder, som GSV arbejder med i dag herunder kørende materiel med fører. Som regionsdirektør får han ansvar for at føre GSV’s strategi og vækstambitioner ud i livet vest for Storebælt. 

El-Team Vest
Martin Andersen, 38 år, er ansat som afdelingschef for Brand og Sikring - en ny afdeling i ElTeam Vest. Martin er uddannet el-installatør og certifi ceret ABA-installatør. Han har arbejdet i sikringsbranchen i 12 år, de seneste fire år som kompetenceansvarlig for brandsikring i Danmark for Lindpro A/S. Derudover har Martin Andersen været beskæftiget hos G4S og Siemens, der er blandt verdens største sikringsfirmaer. 

Gefion Group
Martin Schjørring, 40 år, er ansat i en nyoprettet stilling som teknisk direktør i Gefion Group med ansvar for den byggetekniske kvalitet, de tekniske løsninger samt kontrahering af totalentreprenørerne på nybygprojekterne.

Martin er bygningsingeniør fra Ingeniørhøjskolen i 2001 og har arbejdet med nybyggeri og renoveringssager i flere større entreprenørvirksomheder.

Han kommer fra en stilling som sektionschef i Bonava, det tidligere NCC Bolig, hvor han var en del af produktionsledelsen som står for gennemførelsen af Bonavas byggeprojekter.

DP ventilation
Thomas Grosen, som kommer fra GK ventilation a/s, er ansat som afdelingsleder med ansvar for drift og udvikling af vore ventilations aktiviteter hos DP ventilation a/s. 

Peter Kvist, som kommer fra Caverion A/S, er ansat som afdelingsleder med ansvar for drift og udvikling af ventilationsvirksomhedens CTS-automatik-aktiviteter.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094