23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyt fra Dansk Byggeri, 1927 Estate, Fermacell, Niras, Orbicon og Dantherm

Dansk Byggeri
Anne Rosenkilde Lajer, konsulent, er ansat i Dansk Byggeris afdeling for erhvervs- og brancheservice som konsulent for bl.a. Fabriksbetonforeningen. Anne har 20 års erfaring fra byggebranchen, hvor hun blandt andet har arbejdet for IBF Betonvarer, BC-Beton og sin egen virksomhed. Senest kommer Anne fra en stilling som regionschef hos IBF A/S.

1927 Estate
Benny Kahr Andersen, 52 år, er ansat som teknisk direktør og bygningsingeniør hos ejendomsudviklingsselskabet 1927 Estate i Risskov.

Han kommer senest fra en stilling hos KPC, men har tidligere også blandt andet været projektdirektør hos Kirk Property. Oprindelig er han uddannet autoriseret kloakmester og bygningsingeniør samt HD i organisation og ledelse.

Fermacell
Keld Bossow Nielsen, 38 år, er ansat som Teknisk KAM hos fibergipsproducenten fermacell. Han er oprindeligt uddannet i trælast-engroshandel hos Vorup Tømmerhandel i Randers, men skiftede spor og uddannede sig til bygningskonstruktør ved VIA University College i Horsens. I sin karriere har han arbejdet inden for både salg og byggeteknisk rådgivning.

Keld Bossow Nielsen får base i fermacells hovedkvarter i Gedved i Østjylland, men skal bidrage med teknisk rådgivning og kontakt til industrikunder over hele landet.

Niras
Henning Saabøll, 67 år, er ansat som chefkonsulent i Niras Allerød. Som uddannet teknikumingeniør og HD, har han i en årrække været direktør for et privat vandforsyningsselskab i Birkerød og senere arbejdet for Alectia og Øllgaard A/S, hvor han primært har beskæftiget sig med vandforsyningsrelaterede opgaver inden for teknik, strategi og salg.

For Niras skal Henning bl.a. arbejde med byggeprogram og forarbejder til et nyt vandværk på Møn.

Orbicon
Anders Svendborg Andersen, 47 år, er ansat som bygherrerådgiver hos Orbicon på virksomhedens kontor i Ballerup. Anders er uddannet bygningskonstruktør på Byggeteknisk Højskole i København, og kommer fra eget rådgivningsfirma AA Byggerådgivning og tidligere ansættelser hos bl.a. OBH Rådgivende Ingeniører og Lejerbo. Han har stor erfaring og kendskab til renoveringer inden for det almene boligbyggeri, og herudover er bæredygtig bygherrerådgivning også et vigtigt emne med fokus på miljø, drift, økonomi.

Dantherm
Peter Salling, salgskonsulent, er ansat som Dantherm Air Handlings nye area sales manager i Sydjylland og på Fyn, hvor han får til opgave at rådgive kunderne inden for alt omkring bolig- og komfortventilation, fra enkeltparceller til større ejendomme. Med i porteføljen har han også alle Dantherms affugtningsløsninger til skadesservice, byggeudtørring, pool-områder og svømmehaller.

Peter Salling kommer fra en stilling som salgskonsulent hos Isover A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094