Tømmergaarden godt ud af fusionsår
En fusion med Ceste Træ A/S og et tilkøb af XL-Byg Viborg pr. 1. januar 2016 løfter toplinjen markant hos Tømmergaarden A/S i regnskabsåret 2016.
Opkøbene gør den samlede masse i virksomheden mere end dobbelt så stor, men det har ikke påvirket evnen til at tjene penge hos byggemarkedskæden med hovedsæde i Nykøbing Mors. Overskudsgraden lyder således på 2,8 procent mod 3,0 procent i det foregående regnskabsår.
- Aktivitetsniveauet og indtjeningen forventes at være på samme niveau for det kommende regnskabsår, fremgår det af ledelsesberetningen, hvor 2016-regnskabet i øvrigt betegnes som tilfredsstillende.
Mio. kroner | 2016 | 2015 |
---|---|---|
Nettoomsætning | 825,0 | 365,8 |
Resultat af primær drift | 23,5 | 10,8 |
Resultat før skat | 20,7 | 9,0 |
Årets resultat | 15,9 | 6,9 |
Balancesum | 404,2 | 214,3 |
Egenkapital | 126,8 | 74,4 |
Antal ansatte | 352 | 167 |
Regnskabet er afsluttet 31. december 2016 |