23948sdkhjf

IF Group går konkurs

Forsøget på at rekonstruere IF-koncernen er slået fejl.

Nedbrydningsfirmaet IF Group vil blive erklæret konkurs i dag.

IFR Aalborg (IF Recycling) er fortsat under rekonstruktion, men vil senere blive erklæret konkurs.

Det oplyser advokat Gert Nissen, der er kurator og rekonstruktør i de to selskaber.

Lykkedes ikke at finde investor
Årsagen til konkursen er, at det mod forventning ikke er lykkedes at få en investor til at være med til at finansiere driften af IF Group og IFR Aalborg under rekonstruktionen.

Først havde en af de nuværende aktionærer i IF-koncernen - svenske Ecö Invest AB, der ejer godt 10 procent af koncernen - stillet i udsigt at ville komme med fem millioner kroner, men det kom aldrig til en aftale.

Efterfølgende forhandlede Gert Nissen med en anden potentiel investor, men det var ikke muligt at få indgået en aftale tilstrækkeligt hurtigt.

IF-koncernens pengeinstitut havde ellers lovet at ville dække resten af finansieringsbehovet på i alt knap 15 millioner kroner.

Medarbejdere er sendt hjem
Ledelsen i IF sendte i går torsdag meddelelse ud til alle ansatte i IF-koncernen om, at de ikke skal møde på arbejde i dag fredag.

Alle de ansatte på nær nogle få nøglemedarbejdere, som kurator får brug for i sin bobehandling, vil blive fritstillet.

Kreditorerne har et samlet krav mod de to IF-selskaber på 60 millioner kroner.

Hvor mange af de penge, som de har udsigt til at få fra boet, vides ikke.

IF-koncernen er gennem holdingselskabet IF Holding Aalborg ApS ejet af Ivan Faldt Pedersen, Thomas Lundhøj og som nævnt svenske Ecö Invest.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104