DAGENS LEDER: Lærlinge skal også spise - eller hvad?
I den nye overenskomst for byggeriet er det nedfældet, at lærlingelønnen skal stige med 1,7 procent.
Inden overenskomsten kom i hus, var der allerede murren i krogene i både murer- og tømrerfagene over den tilsyneladende relativt høje løn, som lærlingene får.
En murerlærling får på 1. trin 69,40 kroner i timen, som så stiger løbende gennem uddannelsen til en slutløn på 111,35 kroner.
En murersvend får i snit omkring 180 kroner i timen. En tømrerlærling starter på 63,55 kroner og ender på 105,55 kroner, og når han bliver svend, ligger han lidt afhængig af, hvor det, på cirka samme timeløn som en murersvend.
Det er bare så vi ved, hvad vi taler om. Et ungt menneske skal i dag betale skat, han skal have et sted at bo, og han skal frem og tilbage fra arbejde. Han skal også have råd til en bajer engang imellem. Der er naturligvis forskel på, hvad en lærling og en svend kan præstere på byggepladsen. Det siger sig selv. Så der skal naturligvis også være forskel på lønnen. Men vi skal bruge arbejdskraft.
Unge mennesker skal ind i fagene, og de skal lære at klare sig selv. Det er nok de færreste, der ikke har ambitioner om at komme til at tjene mere end slutlønnen på lærlingeuddannelsen, men faktisk kan de jo en hel del, når de er ved at være færdige.
Omvendt er det jo klart, at det koster penge at have 20-25 lærlinge gående, som alle skal lære noget, og der er også omkostninger forbundet med det, som skal regnes med. Men de er med til at sikre fremtiden.
