Nyt VenligBolig-kompleks på vej
VenligBoliger vinder mere og mere frem. Konceptet med modulhuse, som kan stilles op i private menneskers baghaver peger på en tendens i tiden om bæredygtige og deleøkonomiske løsninger. Nu har Frederiksberg Kommune netop vedtaget, at 100 nye VenligBoliger skal bygges som en del af konceptet VenligBolig+, og det glæder arkitekt Søren Rasmussen, der har tegnet husene.
- VenligBolig+ er en videreudvikling af VenligBoligerne, som oprindeligt var flytbare, men de her bliver faktisk permanente. Tanken er, at 50 flygtninge og 50 studerende skal dele boligerne, så man får skabt en mentorordning ved at få parret nogle flygtninge med ressourcestærke studerende og på den måde skaber bedre integration, siger Søren Rasmussen, indehaver af ONV Arkitekter.
| Om VenligBolig+
|
Bygges som legoklodser
En VenligBolig er en præfabrikeret bolig med fælles bad, toilet og køkken. Oprindeligt er den designet til at blive opsat med en kranbil eksempelvis i forhaven på en privat grund, i en boligforenings gårdareal eller på et offentligt grundstykke. Sidstnævnte er netop tilfældet med de nye boliger, som sættes op i Frederiksberg og stå færdige i 2018. Ifølge Idebureau 2+1, som er medudvikler på VenligBoligerne, bliver de næppe de sidste.
- Dem der sættes op på Frederiksberg er prototyper, men vi har forespørgsler fra fem andre kommuner, som gerne vil opføre dem også. Det smarte ved boligerne er, at de kan samles og skilles ad som legoklodser, så hvis en VenligBolig sættes op for fem år, kan den samles med andre kuber til den mere permanente VenligBolig+, siger Johan Galster, indehaver af Idebureau 2+1.
Godt for CO2 regnskab
En enkelt VenligBolig kan huse to personer på 32 m2, og huslejen kommer til at ligge på 2.500 kroner pr person. Ifølge Søren Rasmussen fra ONV Arkitekter rækker tanken om boligerne ud over den gordiske knude, som integrationsspørgsmålet på nogle områder har vis sig at være. De to udviklere har også forsøgt at tænke miljøet ind i husene.
- Vi har valgt at opføre dem i træ fordi de indeholder en masse CO2. Dermed sparer man en masse i CO2-regnskabet ved at bygge i det materiale. Derudover har vi forsøgt at lave nogle klogere kvadratmeter, fordi vi har en rumbredde op til fire meter, hvorimod containere eksempelvis kun har to, siger Søren Rasmussen.
