23948sdkhjf

Varmemestre i kapløb med klimaet

Forsyningsselskabet Hofor og Københavns overborgmester opfordrer byens varmemestre til at kappes om at sænke varmeforbruget og spare byen for op til 39.000 tons CO2

Københavns store ejendomme kan hente besparelser på varmeregningen for over en kvart milliard kroner blot med ændret adfærd og simple værktøjer.

Derfor har Hofor indstiftet energispareprisen Den Gyldne Termostat, der er en kappestrid mellem byens varmemestre om at sænke varmeforbruget og spare byen for op til 39.000 tons CO2

Prisen blev uddelt i slutningen af februar og gik til varmemester Jens Vexø fra Sølvgade 102-104.

Han har på bare ét år nedbragt ejendommens varmeregning med 10 procent.

- Årets vinder kåres for sin ihærdighed i varmekælderen og for sit store engagement i også at få resten af boligforeningen til at interessere sig for, hvilke besparelser de kunne opnå på varmebudgettet. Jens Vexø har både installeret ForsynOmeter (intelligent energistyring, red.) og været på kursus hos Hofor. Han bliver ved med at prøve at finde nye måder at optimere ejendommens varmeforbrug, er god til at lære fra sig og ikke mindst at få sine omgivelser med i indsatsen. Det er den slags ildsjæle, vi alle kan inspireres af, sagde Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), da han uddelte prisen.

Brug for flere ildsjæle
Ifølge Hofor er der brug for flere ildsjæle som Jens Vexø, hvis indsats kan inspirere byens øvrige varmemestre.

Selskabet, der leverer fjernvarme til over 600.000 københavnere, er i fuld gang med at omstille forsyningen ved blandt andet at udskifte byens gamle dampnet og bygge nyt biomassefyret kraftværk, så Hofor er med til at sikre, at København når sit mål om i 2025 at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad.

Københavns Kommune er selv i gang med at installere intelligent energistyring i alle kommunens ejendomme med værktøjet ForsynOmeter, der hjælper varmemestrene til at optimere energiforbruget.

Også her er man opmærksom på, at der skal mere end software til, og at også adfærdsændringer og kollegaers deling af gode eksempler er vigtige.

- Københavns Kommune har en ambitiøs klimamålsætning om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, og vi er den første hovedstad i verden, der indfører intelligent energistyring på alle vores egne ejendomme. Det er vi stolte af, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen.
brahe

Den Gyldne Termostat

Den Gyldne Termostat er blevet uddelt for tredje år i træk
Prisen gives til en person, der med en målrettet indsats opnår store varmebesparelser
For en særlig flot indsats i 2016 vandt Jens Vexø fra Ejerforeningen Sølvgade 102-104 årets pris
Jens Vexø er uddannet civiløkonom og vidste til at begynde med intet om foreningens varmeanlæg, men tog som varmemester blandt andet et kursus hos Hofor
Ejerforeningen har på et enkelt år sparet 10 procent på varmeregningen.
Beboerne følger nu med i de månedlige rapporter om varmeforbruget, som Jens Vexø udsender.

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11