DAGENS LEDER: Energien siver ud af erhvervsbygninger
Det står skidt til med energieffektiviteten i de danske erhvervsbyggerier. Mere end halvdelen af bygningerne er fra før 1980, og de har et stort energiforbrug.
Her bør være et stort potentiale for at nedbringe energiforbruget, men det kræver investeringer og fokus, og ikke mindst incitamenter til at komme i gang. På det private område har vi - indtil videre i hvert fald, Boligjobordningen, som i høj grad har medvirket til, at private har fået efterisoleret og udskiftet gamle vinduer med nye.
Sådan er det bare ikke for erhvervslivet, hvor man selv må lave cost-benefit-analyser og regne på, hvor hurtigt man kan få tilbagebetalt en investering i energiforbedringer.
Og spørger man branchen selv, er det dyrt, kapitalbindende og en langstrakt affære at hente investeringen hjem igen.
Værst ser det ud inden for kontor, handel, offentlig administration samt hotel, restauration og lignende er interessante i en energirenoveringssammenhæng, fordi rumvarmeforbruget er størst her - og tilmed i gamle bygninger.
Det er en efterhånden gammel sandhed, at 40 procent af energiforbruget i Danmark kommer fra vor bygningsmasse. Så selvom der er gjort en del, og bliver gjort en del, når det gælder vore private boliger, så er der andre områder, hvor det fortsat kniber ganske gevaldigt med at få energieffektiviseret. Og jo før vi kommer i gang med det, jo bedre. Men som i alle andre sammenhænge, når det gælder energibesparelser, så skal der incitamenter til. Nogen skal gå forrest.
