Vand og beton i klimasikkert samarbejde
Af Peter Kargaard
| Projekt Vandplus Vandplus er et partnerskab mellem Lokale og Anlægsfonden, Realdania og Naturstyrelsen. Partnerskabet har uddelt 12 mio. kroner til i alt fire projekter, som på hver deres måde viser, hvordan tankesættet bag Vandplus kan realiseres. |
Klimaforandringerne kalder på klimaløsninger, som ikke kun er funktionelle men også kan integreres i omgivelserne og bringe merværdi.
I den forbindelse er klimaprojektet sØnæs ved Viborg - med sine 10 hektar rekreativ park - et projekt, hvor man både har klimasikring, rensedam og rekreativt anlæg i én løsning.
- Det er et visionært projekt med læring for mange andre kommuner og forsyningsselskaber. Betonen er brugt både funktionelt og æstetisk, som det eneste gennemgående materiale til såvel tekniske som rekreative formål, siger arkitekt og formand for dommerkomitéen for Bæredygtig Beton Prisen, Julian Weyer.
Samme krav til formbarhed, anvendelse og funktionalitet vil et andet materiale end beton ikke kunne opfylde.
- Det er således brugt til stier, broer, trapper, trædesten, støttemure, tekniske installationer og afløb; sØnæs er et bæredygtigt projekt, og samtidig en holdbar og langsigtet multifunktionel løsning, som vil kunne holde i mange år med minimal vedligeholdelse, tilføjer han.
SØnæs viser, hvordan Viborg Kommune og Energi Viborg Vand i fællesskab har løst de tekniske udfordringer med skybrud over jorden "og samtidig har tænkt klimatilpasning sammen med udviklingen af en stor rekreativ park. sØnæs giver således både borgerne en rekreativ, social og økonomisk merværdi", lyder det i en pressemeddelelse fra Dansk Beton.
De samlede udgifter til projektet var på i alt 28,4 mio. kroner.
Energi Viborg Vand har ifølge Dansk Beton fået for 8,8 mio. kroner teknisk værdi, for eksempel rør og pumper og for 8,1 mio. kr. rekreativ og teknisk værdi i form af støbning, beplantning og gravearbejde.
Besparelse på næsten 24 mio.
Som i mange andre byer har Frederiksberg også oplevet voldsomme oversvømmelser på grund af skybrud.
Klimatilpasningen ved Lindevangsparken løser den udfordring ved at integrere håndteringen af vand i de eksisterende arealer.
Konkret er der etableret en oversvømmelses-sø i Lindevangsparken og et opsamlingsbassin på en plads i forlængelse af parken.
Regnskabet for Lindevangsparken viser en samlet besparelse i forhold til et traditionelt projekt under jorden på hele 23,6 mio. kroner.
Frederiksberg Kommune har investeret 6,6 mio. og har fået en rekreativ merværdi i form at for eksempel vandkunstsværk, springvand og scenen midt i parken. Frederiksberg Forsynings investering var 27,4 mio. kroner, hvoraf udgifterne på 14,8 mio. kroner både har teknisk og rekreativ værdi
Til sammenligningen ville et traditionelt klimatilpasningsprojekt under jorden koste forsyningsselskabet 51 mio. kroner. Og det ville vel at mærke udelukkende være af teknisk værdi.
Et bæredygtigt projekt
Den runde betonplatform i parken udgør bunden af ‘søen’. Der er afløb i platformen og en faskine under den. Betonplatformen giver søen en fast bund og kan bruges rekreativt året rundt som scene og skøjtebane.
Betonspiralen på pladsen fremstår i landskabsarkitekt Marianne Levinsens design som vandkunst med det nedfældede vandreservoir, hvor vandet løber rundt i spiralens midte.
"Lindevangsparken er et bæredygtigt projekt, fordi man har brugt betonens unikke egenskaber til at løse en kompliceret klimaudfordring. Samtidig har betonkonstruktionerne flere funktioner, så den hele året kan bruges til forskellige formål", lyder det i Dansk Betons pressemeddelelse i anledning af, at Lindevangsparken også er nomineret til Bæredygtig Beton Prisen.
