Er radiatoren en ny arkitekt-mærkevare?
En radiator skal være et stykke design på linje med vandhaner fra Vola, Dinesen Gulve, tekstiler fra Kvadrat og andre ikoner.
Det er ambitionen hos den østjyske radiatorproducent Meinertz, der designer, udvikler og producer næsten alt selv. Flere modeller er blevet til i samarbejde med arkitekter i forbindelse med konkrete projekter.
Henning Larsen Architects tegnede for eksempel Nordeas domicil på Christianshavn og ønskede en varmeløsning, som forhindrede kuldenedfald fra de store glasflader uden at hindre udsyn og skæmme det stringente udtryk.
De krav kan normalt kun løses ved hjælp af konvektorer monteret i grav foran vinduet. Den løsning var imidlertid førhen ikke mulig i en etageejendom som Nordea-dom icilet, fordi etageadskillelsen ikke giver plads til konvektorgraven.
Derfor blev den kun 10 centimeter dybe såkaldte gulvkonvektor Proline konvektoren udviklet, ligesom virksomheden også har udviklet løsninger til det spektakulære Bella Sky-hotel på Amager i samarbejdet med tegnestuen 3XN.
Og i USA er en radiatorløsning til avisen New York Times’ hovedkontor på Manhattan udviklet sammen med den italiensk-franske arkitektvirksomhed Renzo Piano Building Workshop.
Selv om næsten alle Meinertz-løsninger bliver til i samarbejde med arkitekter, ser direktør Ulrik Meinertz et behov for yderligere at styrke relationerne til arkitektbranchen.
- Kriseårene har givet os den udfordring, at mange yngre arkitekter ikke ved, at der findes en dansk producent, som kan hjælpe dem med at få varmesystemer til at arbejde sammen med arkitekturen i stedet for at modarbejde den. Når vi kommer i kontakt med unge arkitekter kan de se store perspektiver i at arbejde sammen med os, siger han
Kan løfte arkitekturen
Efter nogle vanskelige år i kølvandet på finanskrisen har 2016 været et vendepunkt for producenten, med udvikling, design og produktion i Skanderborg.
Der er vækst i både mindre ordrer og større projekter.
- Jeg mener, vi har et æstetisk produkt, der er med til at løfte et arkitektonisk vellykket byggeri. Jeg har svært ved at forstå de bygherrer, der ofrer masser af penge på at tegne og opføre en smuk bygning og så vælger at leve med uharmoniske eller direkte grimme radiatorer, siger Ulrik Meinertz.
Branche fejlede på æstetik
Ulrik Meinertz undrer sig over, at branchen stort set udelukkende har fokuseret på den tekniske funktion.
- Der kan man godt sige, at vores branche har fejlet. Mens den havde størrelsen til det, lykkedes radiatorbranchen aldrig på samme måde som for eksempel vand- og lysarmaturproducenterne med at etablere et æstetisk ambitionsniveau for produkterne. Det er egentlig paradoksalt, i betragtning af at en uheldig radiatorløsning sætter et tungt visuelt aftryk på et byggeri i meget lang tid. Når en radiator har udtjent sit brugbare liv, har bygningen typisk fået skiftet vandhaner og lamper adskillige gange, siger Ulrik Meinertz, som dog ser optimistisk på fremtiden:
- Jeg tror, det er en megatrend, at stadig flere mennesker bliver optaget af kvalitet og æstetik. Vi ser det for eksempel på fødevareområdet, og vi mærker set begyndende skifte i samme retning i byggeriet. Arkitekterne genvinder styrke som æstetiske rådgivere, selv hos de institutionelle bygherrer. Også de kan mærke, at deres lejere efterspørger domiciler af høj arkitektonisk klasse.
kargaard
