”Konkurser straffer underentreprenører dobbelt”

Bankerne tænker kun på at sikre sig selv, når en hovedentreprenør går konkurs, siger håndværksmester med 40 års erfaring.

Det er ikke rimeligt, at underentreprenørerne står sidst i køen til at få betaling fra en konkursramt hovedentreprenør, når det samtidig er dem, der har udført arbejdet i første række for bygherren.

Det mener Søren Peder Sørensen, der er indehaver af Harresø Byggeforretning ApS, som han selv grundlagde i 1978:

- Det er meget almindeligt, at banken tager pant i virksomheden. Så efterhånden som de får de penge ind fra bygherren, som underentreprenøren har udført arbejde for, så ryger de direkte i banken. Derfor er det i princippet hovedentreprenørens leverandører og underentreprenører, som tager det største ansvar, for de er ikke sikret på samme måde, som bankerne er det, siger han til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Sårbar uden penge og kreditmuligheder
Reaktionen fra Søren Peder Sørensen kommer i kølvandet på denne uges store nyhed om, at Pihl & Søn med navn og logo genopstår. Søren Peder Sørensen understreger, at han ikke selv har noget udestående med hverken de nuværende eller tidligere folk i Pihl & Søn. Hans opråb er derfor ikke en kritik af Pihl & Søn, men handler i stedet om, at proceduren ved konkurser i byggebranchen er urimelig.

Det fik Søren Peder Sørensen selv at mærke, da Davidsen Partnere A/S blev erklæret konkurs dagen før juleaften i 2010. Konkursen endte med at koste 2,5 mio. kr. for Harresø Byggeforretning som underentreprenør, og det endte som en dobbeltstraf for Søren Peder Sørensens virksomhed, som bagefter oplevede, det var sværere end normalt at låne penge til driften.

- Hvis man lige har sat penge til på grund af en hovedentreprenør, der er gået konkurs, er det så godt som umuligt at låne penge i bankerne som underentreprenør, fordi man står sårbar tilbage og måske har mistet sin egenkapital, siger Søren Peder Sørensen.

Underentreprenører tør ikke stå frem
Påstanden bakkes op af en 2016-undersøgelse fra Dansk Byggeri, som konkluderer, at hver tredje virksomhed, der har søgt om kredit og lån inden for det sidste år, har fået afslag. Torben Liborius, der er erhvervspolitisk direktør for Dansk Byggeri, genkender billedet af, at de små byggevirksomheder har svært ved at låne penge, men ønsker ellers ikke at kommentere på sagen.

Det gør Søren Peder Sørensen til gengæld, fordi han ærgrer sig over, at underentreprenørerne mangler en stemme i debatten, når det handler om konkurser i byggeriet:

- Ofte tør underentreprenørerne ikke at lægge navn til kritikken, fordi de har problemer nok i forvejen. I mit tilfælde ligger det her så langt tilbage i tiden, at jeg efterhånden har lagt det bag mig. Og så synes jeg, det er en vigtig problemstilling at få rejst.

Ingen fidus til byggeriets små virksomheder

Det er svært at opnå det kreditniveau eller det lån i banker og realkreditselskaber, som virksomhederne efterspørger. Det viser Dansk Byggeris Barometer, som er en rundspørge om emnet fra juni sidste år. Her konkluderer Dansk Byggeri, at bankerne ikke har den store fidus til byggebranchens små virksomheder.

- Mange løber stadig hovedet imod en kreditmur. Ikke mindst de små virksomheder, som ikke har likvider på kistebunden, har svært ved at låne arbejdskapital og oplever oveni, at det kan være en hæmsko at drive virksomhed i bygge- og anlægsbranchen, når de lægger deres ønsker frem for fx bankmanden, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius, Dansk Byggeri.

Det fremgår af Dansk Byggeris seneste kreditanalyse, at knap hver tredje af de små virksomheder i undersøgelsen er blevet afvist kredit, fordi de drev virksomhed i bygge- og anlægsbranchen. Tallene indikerer samtidig, at det er værre for de små virksomheder, da det er cirka dobbelt så mange i forhold til de mellemstore og store virksomheder.

Artiklen er en del af temaet Debat.